Der er en blodrød dag i vente på alverdens aktiemarkeder. Rystelserne er allerede begyndt, efter at Rusland har indledt en stor offensiv mod Ukraine.
Vi kan begynde med oliepriserne, som er røget over 100 dollar pr. tønde for første gang siden 2014, skriver Financial Times.
Nordea skriver, at de amerikanske markeder lukkede sent onsdag med store kursfald, og frasalget af aktier er fortsat i Fjernøsten her til morgen. Nasdaq faldt onsdag med 2,57 procent. I Asien er de japanske og kinesiske aktier faldet med mere end to procent.
Det asiatiske indeks MSCI Asia Pacific-indeks faldt med 2,8 procent til det laveste siden november 2020.
Vender vi os mod torsdagen, så kan man se på futures på de amerikanske markeder. De er en god rettesnor for, hvordan dagen kommer til at gå, og på den front er der også nogle ret grimme tal. Amerikanske og europæiske aktiefutures er nede med henholdsvis to og tre procent.
»Eskaleringen vil anspore investorerne til yderligere at søge mod sikre havne, i betragtning af at situationen vil forblive ustabil med gengældelsesforanstaltninger, der kommer fra vestlige magter,« siger aktiestrateg hos IG Asia PteJun Rong Yeap til Financial Times.
Chefstrateg hos PFA Pension Tine Choi Danielsen er ikke i tvivl om, at vi får en rød dag på aktiemarkederne.
»Kurserne kommer til at falde på meldingen om, at Rusland er gået til angreb og er i gang med at invadere Ukraine. Det er der ikke så meget tvivl om. Det næste vil være, at markederne skal finde ud af, hvad modsvaret bliver fra Vestens side. En dyk i kurserne på fem til ti procent over den kommende tid er absolut ikke urealistisk på de her nyheder,« siger Tine Choi Danielsen.
Usikkerheden om Vestens svar
Fra investeringsstrateg i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen kommer der som udgangspunkt hellere ikke nogle alt for gode meldinger.
»Det bliver en dårlig dag på kontoret for alle. I dag vil vi se, at markederne kommer til at falde fra morgenstunden, men i løbet af dagen vil investorerne begynde at se efter alle mulige andre komponenter. Frygten er, at det her rammer energipriserne. Hvis det sker, vil det ramme hele den global økonomi. Det er derfor, at de amerikanske aktiemarkeder reagerer. Ellers burde de amerikanske aktiemarkeder ikke reagere på, hvad der sker i Europa,« siger Lars Skovgaard Andersen.
»Derfor vil markederne blandt andet se efter, om der kommer nogle udmeldinger på, om man eksempelvis vil åbne for nogle olielagre,« siger Lars Skovgaard Andersen.
Han påpeger, at situationen i Ukraine kommer oveni i, at centralbankerne i øjeblikket kæmper for at dæmpe inflationen. En udmelding fra en eller flere af centralbankerne vil derfor også kunne være med til at berolige markederne.
Han peger desuden på, at markederne allerede kan have indregnet noget usikkerhed. Derfor er det ikke altid, at markederne reagerer så hårdt, når begivenhederne så rent faktisk sker.
Tine Choi fremhæver, at den seneste erfaring for, hvordan aktiemarkederne reagerer på så ubehagelige nyheder, er helt tilbage fra dengang, Irak invaderede Kuwait. Dengang faldt aktierne med 20 procent.
Det skete i perioden, fra Irak invaderede Kuwait tilbage i august 1990, og frem til at USA startede krigen for at befri Kuwait i februar året efter. Da USA først gik ind i Kuwait, rettede markederne sig ret hurtigt efter.
Foreløbig lyder meldingen, at Vestens svar på den russiske invasion vil være sanktioner, og det reagerer markederne ikke helt så hårdt på, som hvis det kommer til en eller anden form for militær aktion fra Vestens side.
»Men lige nu er det afgørende, at der er usikkerhed om Vestens svar,« siger Tine Choi Danielsen.
