El- og naturgaspriserne farer mod himlen: Nærmer sig højeste niveau nogensinde

Strømpriserne nærmer sig igen det højeste niveau nogensinde. Ligeledes er prisen på europæisk naturgas også på vej mod skyerne som følge af den tyske suspendering af godkendelsen af Nord Stream 2. I kombination med høje olie- og benzinpriser betyder det, at vinteren kan blive rigtig dyr for mange danskere.

Det er ikke bare elpriserne, der stiger i øjeblikket. Prisen på naturgas stiger tirsdag, fordi det tyske Bundesnetzagentur har suspenderet godkendelsen af den russiske Nord Stream 2-gasledning. Arkivfoto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix Maxim Shemetov

Danskerne kan godt forberede sig på en rigtig dyr vinter.

I takt med at temperaturerne falder, stiger energiforbruget i boligen også. Og med de nuværende priser for energi kan det betyde markant større regninger til danskerne. Sådan har det nu set ud i et par måneder, men meldingen har været, at priserne enten ville falde eller i det mindste stabilisere sig. At perioden med høje priser ville være midlertidig.