Status på energikrisen: Kan koste dig op mod 20.000 kroner om året

Energikrisen raser, og det kan koste danskerne dyrt. Senest har benzinpriserne slået rekorder, så de nu befinder sig på et historisk højt niveau. Samlet set kan det for de hårdest ramte husstande medføre en ekstraregning på op mod 20.000 kroner om året.

For nogle danskere kan energikrisen komme til at betyde en ekstraregning på op imod 20.000 kroner. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I øjeblikket hersker der det, der kaldes en »perfekt storm« på energimarkederne.

Det har hen over efteråret fået din el-, varme- og benzinregning til at stige til historisk høje niveauer. Selvom priserne på strøm er faldet dramatisk siden rekorderne tidligere på måneden, kan de danske forbrugere risikere store regninger – for de hårdest ramte på op mod 20.000 kroner om året.