Løsningen på energikrisen er klar – vi skal »øge andelen af den vedvarende energi«

I øjeblikket hersker der en energikrise. Den får din el-, gas- og varmeregning til at stige, fordi energimarkederne er ramt af en »perfekt storm«. Ifølge en af de væsentlige spillere på det danske energimarked er løsningen klar – vi har brug for mere vedvarende energi. Minister opfordrer til europæisk handling.

Hvis vi skal slippe for de markante prisstigninger, vi oplever på energimarkedet i øjeblikket, skal vi øge vores investeringer i grøn og vedvarende energi. Sådan lyder det fra en af de markante spillere på det danske energimarked, Energinet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange europæere kan se frem til en enten kold eller dyr vinter.

Pres på de internationale forsyninger af naturgas, olie, kul og andre råvarer får nemlig prisen på el og varme til at stige. Krydret med høje priser på CO2-kvoter og mangel på blæsevejr og vand i de nordiske vandreservoirer, raser der i øjeblikket en perfekt storm på energimarkederne.

Det betyder blandt andet, at vi i Danmark og Europa i højere grad er afhængig af import af for eksempel gas og andre råvarer til energiproduktion. Blandt andet er vi afhængige af gas fra Rusland, som leverer godt en tredjedel af gassen til Europa. Det har givet den russiske stat gode kort på hånden i det geopolitiske magtspil.

Konsekvensen af den perfekte storm er, at det bliver dyrere for forbrugerne og virksomhederne at bruge strøm og varme. Det fortæller Jeppe Danø, der er vicedirektør i Energinet.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima, Energi, -og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler en del af el- og gasnettet i Danmark, samtidig med at det har til opgave at opretholde forsyningssikkerheden, indpasse mere vedvarende energi og sikre lige markedsadgange til nettene. Med andre ord har Energinet blandt andet til opgave at sikre den energimæssige infrastruktur. Eksempler på konkrete opgaver kan være at bygge og servicere el- og gasledninger.

»Vi betragter en situation, hvor vi når op på nogle vedvarende prisniveauer, som vi ikke har været vant til tidligere,« siger Jeppe Danø.

Den kaotiske situation på energimarkederne får dem til at overvåge situationen med »skærpet agtpågivenhed«. De mener dog ikke, at man kunne have gjort noget for at afbøde de prisstigninger, man oplever i øjeblikket.

»Mange af de faktorer, vi står med her, er jo faktorer, som Energinet ikke kan være herre over. Det er ikke sådan, at vi kigger på situationen og tænker, at hvis vi lavede markedsdesignet om, så ville vi undgå den her situation. Men det er klart, at vi hele tiden skal tænke over, hvordan vi kan forebygge, at vi står i en situation med så voldsomme prisstigninger,« siger Jeppe Danø.

Løsningen er klar – mere grøn energi

Vejen væk fra de voldsomme prisstigninger og medfølgende ekstraregninger til forbrugerne ligger dog lige til højrebenet og er i tråd med den grønne omstilling. Vi skal udbygge forsyningen fra de grønne og vedvarende energikilder og elektrificere mere af vores energiforbrug, mener Jeppe Danø.

»Løsningen på at blive mere selvforsynende med gas og energi er at øge andelen af den vedvarende energi i energisystemet. Herunder også produktionen af biogas,« siger han.

Priserne på energi fra vedvarende energikilder såsom vind -og solenergi er nemlig i øjeblikket mere stabile end fra de energityper, der bruger fossile brændstoffer som olie eller naturgas. Det er blandt andet de høje CO2-kvotepriser, der er med til at drive prisen på energi fra de termiske kraftværker op, forklarer Jeppe Danø.

Samme holdning kunne man høre fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der tidligere på måneden i en tale var ude at sige, at de europæiske lande skal øge investeringerne i vedvarende energikilder, hvis de vil undgå de store prisstigninger.

Faktisk er vi godt på vej med dén omstilling i Danmark, siger Jeppe Danø. Vi er langt fremme med vores vindenergi, som allerede nu leverer omkring ti procent af vores samlede energimængde. Ligeledes skrider produktionen af biogas, den naturlige aftager for naturgassen, fremad.

»I Danmark er vi jo allerede langt. 20 procent af vores gasforbrug dækkes af biogas og andelen er stigende. Man forventer, at vi i 2040 kan være selvforsynende med biogas. Og det er jo nok i den retning, man skal begynde at arbejde andre steder i Europa også,« siger Jeppe Danø.

Selvom der er positive takter at spore, er der delte meninger om, hvorvidt det går hurtigt nok med at få etableret de vedvarende energikilder.

Topchef i Vestas Henrik Andersen sagde forleden til Berlingske, at der skulle handling bag de politiske visioner. Ellers ville man ikke komme i mål med de klima -og energimålsætninger, man har sat sig.

»Jeg må sige, at nu skal vi altså ikke bare blive ved med at tale om alle de gode ting, vi har gjort. Vi skal se handling i godkendelser af projekter, som viser, at vi tager det her alvorligt. Ellers bliver EUs Green Deal og den danske 2030-plan i princippet politiske hensigtserklæringer uden et egentligt bevis for, at det sker,« sagde Henrik Andersen.

Regeringen ønsker europæisk handling

Situationen på energimarkederne har også fået nogle af folketingets partier til at efterlyse mere konkrete handlinger fra regeringen. I et skriftligt folketingsspørgsmål har De Konservatives energiordfører, Katarina Ammitzbøll, på baggrund af en artikel i Berlingske spurgt klima- og energiminister Dan Jørgensen, hvad han har tænkt sig at gøre ved prisstigningerne.

Ud fra svaret kan man læse, at ministeren ikke planlægger konkrete handlinger. I stedet opfordrer han til, at EU accelerer omstillingen til vedvarende energi.

»Som jeg ser det, klarlægger situationen, at EU skal accelerere den grønne omstilling og arbejde i en retning, hvor blandt andet afhængighed af importeret gas minimeres,« skriver Dan Jørgensen i svaret.

Det har mødt kritik fra Katarina Ammitzbøll, som havde ønsket, at regeringen ville sætte skub på udviklingen.

»Jeg havde håbet, at ministeren havde svaret på, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. De høje energipriser og forsyningskrisen burde være anledning til, at regeringen sætter mere fart på udbygningen af den vedvarende energi i Danmark,« sagde Katarina Ammitzbøll i sidste uge til Berlingske.

Hun ønsker, at regeringen hopper i arbejdstøjet og sikrer, at der bliver opsat nok vindmøller -og solcelleanlæg, så Danmark kan slippe ud af afhængigheden af naturgas. På den måde kan danskerne undgå de prischok på energi, man ser i øjeblikket, sagde Katarina Ammitzbøll.