Vestas-boss om skyhøje energipriser: Sæt handling bag de fine grønne ord – ellers ender klimaloven som en hensigtserklæring

De skyhøje energipriser viser et akut behov for at få fart på opsætningen af grøn energi. Det mener Vestas-topchef Henrik Andersen, som advarer om, at fine klimaambitioner i både Danmark og EU risikerer at ende som politiske hensigtserklæringer uden den nødvendige handling.

Henrik Andersen har været topchef i Vestas siden 2019, hvor han afløste svenskeren Anders Runevad. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den igangværende udbygning af grøn energi med vindmøller og solceller kan ikke følge med den stigende efterspørgsel på strøm.

Og så længe det er tilfældet, vil tidens vilde prisstigninger og udsving i energipriserne kun være en forsmag på, hvad danskerne kan forvente i en længere periode frem mod 2030.

Sådan lød det for nylig fra en række eksperter her i Berlingske.

Nu stempler en af Danmarks – og for den sags skyld verdens – mest toneangivende topchefer i den grønne omstilling ind i debatten om de høje energipriser med et opråb til politikerne om at få sat handling bag en masse fine ord og hensigter om grøn energi og store CO2-reduktioner.

»Danmark har simpelthen ikke energimæssigt den mængde, der skal bruges. Det kan de fleste nok i højere grad associere sig med i dag, hvor vi pludselig op mod vinteren ser en anden prissætning på elektricitet og gas og alle mulige andre ting, end vi er vant til,« siger Vestas’ administrerende direktør, Henrik Andersen.

Med en omsætning på 110 milliarder kroner er selskabet Danmarks fjerdestørste på Berlingskes nyeste Guld1000-liste. Vigtigere i forhold til den grønne omstilling har Henrik Andersen som topchef for verdens største producent af vindmøller fingrene dybt nede i den konkrete del af verdens forsøg på at løse klimakrisen.

Helt dernede, hvor den danske klimalovs krav om en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 kan materialiseres og beregnes med mængden af vindmøller og solceller, der skal sættes op. Uanset om fremtidens mange vindmøller skal komme fra Vestas eller nogle af danskernes store konkurrenter som amerikanske GE og spansk-tyske Siemens Gamesa.

Og der er simpelthen nødt til at blive sat mere fart på opsætningen af grønne projekter til at dække det stigende elektricitetsbehov i takt med, at vi eksempelvis køber flere elbiler og skal bruge enorme mængder grøn strøm til at producere grønne brændstoffer til fremtidens fly og skibe.

»Med EUs Green Deal ser vi, at landene i EU har taget politiske initiativer til at få accelereret opsætningen af grøn energi. Institutionelle investorer og energiselskaber har også allerede kapitalen til det. Men der mangler en række af løbende og kontinuerlige projekter, som ikke er der, fordi de ting, vi tager beslutning om på en tilladelse i dag, først bliver eksekveret om tre til fem år,« siger Henrik Andersen og fortsætter:

»Jeg må sige, at nu skal vi altså ikke bare blive ved med at tale om alle de gode ting, vi har gjort. Vi skal se handling i godkendelser af projekter, som viser, at vi tager det her alvorligt. Ellers bliver EUs Green Deal og den danske 2030-plan i princippet politiske hensigtserklæringer uden et egentligt bevis for, at det sker.«

Han henviser til, at der de seneste to år i gennemsnit er blevet kommissioneret 87 megawatt (MW) landvind i Danmark, svarende til opsætningen af 20-30 landvindmøller om året.

»Hvis vi fortsætter det tempo, når vi simpelthen ikke vores nationale mål i 2030. Slet ikke. Tempoet gør, at det vil tage 80 år at nå 2030-ambitionen,« siger Henrik Andersen.

»Jeg er oprigtig bekymret«

Da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i sidste uge fremlagde regeringens Klimaprogram 2021 erkendte ministeren, at Danmark står med et problem.

»Vi er ikke sikre på, at vi med de nuværende beslutninger har tilstrækkelig med grøn strøm,« lød det fra Dan Jørgensen.

Hos Klimarådet, der er regeringens helt centrale rådgiver i klimaspørgsmål, efterlyste formand Peter Møllgaard i kølvandet på regeringens Klimaprogram også konkrete udspil.

»Jeg er oprigtig bekymret for, om vi får installeret tilstrækkelig meget vedvarende energi inden 2030 til, at vi kan tage hånd om den stærkt stigende efterspørgsel, der vil være fra alle dele af samfundet i de kommende år, når danskerne skifter til elbiler og varmepumper, industrien bliver elektrificeret, og der skal produceres grøn brint,« sagde Peter Møllgaard.

Efterlyser konkrete årlige planer

Hos Vestas peger Henrik Andersen på vores naboland Tyskland som et lysende eksempel på, at tingene ikke hænger sammen i omstillingen af energiforsyningen.

»Det hjælper ikke noget, at man i Tyskland begynder en tilbagetrækning af kul og atomkraft uden samtidig at foretage tilsvarende investeringer i ny grøn energi parallelt. Så trækker man energiproduktion ud, inden man har styr på det, der skal erstatte det,« siger Henrik Andersen.

Indtil der er en tilstrækkelig kapacitet af grøn strøm, vil situationen gøre elforsyningen mere ustabil med stærkt svingende priser til følge.

Kort sagt: Hvis energiforbruget pludselig stiger drastisk, og de eksisterende grønne energikilder ikke kan følge med – som hvis der i en længere periode ikke er vind nok til for alvor at sætte skub i Vestas’ vindmøller –  ja, så stiger priserne. Samtidig kan man være nødsaget til at finde gamle, sorte energikilder frem fra gemmerne for at dække behovet.

»Men det var sådan set ikke meningen. Meningen er, at udfasningen af sort energi og indfasningen af grøn energi skulle gå hånd i hånd. Når vi lægger de store 2030-2040-2050-planer, skal der simpelthen være en plan for, at tingene kommer år for år. Det går ikke, at man i 2028 skal løse det hele inden for 24 måneder, for det kan ikke lade sig gøre,« siger Henrik Andersen

»Vi skal ikke glemme, at vi er en ledende nation på grøn energi. Men hvis vi ikke vil lave noget selv, så kommer det til at tage rigtig lang tid at få tingene i balance.«