Eksperter kritiserer de nye ejendomsvurderinger: De rammer slet ikke præcist nok

Nye ejendomsvurderinger er på vej ud til danskerne i de kommende år. Spørgsmålet er, hvor præcise de er. Flere eksperter mener, at træfsikkerheden er skuffende i forhold til, hvor mange penge, der er investeret i det nye vurderingssystem.

Der er investeret mange millioner kroner i udviklingen af et nyt system til ejendomsvurderinger. Det gamle blev skrottet, fordi det ikke var præcist nok. Men nu sår eksperter tvivl om, hvorvidt det nye system er tilstrækkelig meget bedre. Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første portion af de nye ejendomsvurderinger skulle snart være på vej ud til de danske boligejere. De »skal sikre mere retvisende og gennemskuelige vurderinger, som bygger på flere og mere detaljerede oplysninger end tidligere«.

Sådan lyder det på Vurderingsstyrelsens hjemmeside. Men nu er det store spørgsmål, hvor præcise de nye vurderinger er. I et svar fra skatteminister Morten Bødskov (S) lyder det, at træfsikkerheden i det nye system er på 71 procent. Det skal holdes op mod, at det gamle ejendomsvurderingssystem blev skrottet, fordi træfsikkerheden kun var på 64 procent.

Træfsikkerheden er den andel af boliger, hvor vurderingen rammer inden for plus/minus 20 procent af handelsværdien. Det vil sige, at ved en træfsikkerhed på 71 procent, så er det lige over syv ud af ti af vurderingerne, som rammer inden for de plus/minus 20 procent af handelsværdien.

De sidste 29 procent af boligejerne får en vurdering, som kommer til at ramme mere end 20 procent forkert i forhold til handelsværdien. Det er et problem, fordi man betaler ejendomsskat i forhold til vurderingen.

Det er Dagbladet Børsen, som havde historien, og efterfølgende sagde direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, at der er tekniske årsager til, at man ikke kan komme højere op med træfsikkerheden.

»Jeg havde håbet, at man var kommet en anelse højere op. Måske 75 procent til 78 procent frem for 71 procent,« siger Curt Liliegreen til Ritzau.

En dyr forbedring

Fra både it-ekspert og skatteekspert lyder dog mere kritiske røster.

»Givet at vi har et ejendomsmarked, der falder til ro igen, så synes jeg ikke, at 71 procent er imponerende. Slet ikke hvis vi ser på differencen mellem 64 procent og 71 procent. Den forskel er ret lille i forhold til, hvor meget vi har investeret i det her system. Måden at gå videre på er ved at se på de 29 procent, hvor vi rammer forbi. Kunne vi have taget højde for de ting, hvor vi ramte ved siden af,« siger professor i datalogi og informatik på Roskilde Universitet Jan Pries-Heje.

Han frygter, at hele gevinsten ved at lave det nye system kan forsvinde, hvis ikke træfsikkerheden kommer højere op.

»Der er ingen vej tilbage, men det kunne være interessant at se, om den gevinst, man regnede med fra det nye system, ikke er forsvundet for længe siden. Det har været forsinket mange gange, og prisen er steget gevaldigt,« siger Jan Pries-Heje.

»Problemet med en så lav træfsikkerhed er, at der er rigtig mange, som vil klage. Hele besparelsen, man ville have haft ved det nye system, forsvinder nemt, hvis skal bruge mange ressourcer på at behandle klager,« siger Jan Pries-Heje.

Et mareridt for regeringen

Chefkonsulent og skatteekspert hos BDO ScanRevision, Henning Boye Hansen, retter en hårdere kritik mod træfsikkerheden i det nye vurderingssystem.

»Det er ikke tilfredsstillende med den ny træfsikkerhed, når man sammenligner med, hvad den var i det gamle system. Hele ambitionen var, at man skulle have mere retvisende vurderinger, og hvis man kun hæver træfsikkerheden med syv procentpoint, kan ingen være tilfreds med det,« siger Henning Boye Hansen.

»De nye vurderinger bliver mere og mere et mareridt for regeringen. Man kan spørge om, hvis politikerne havde fået at vide, at træfsikkerheden ikke ville blive hævet mere, ville de så være fortsat ned ad den vej,« siger Henning Boye Hansen.

Han er dog ikke så nervøs for en regn af nye klager.

»En forkert værdiansættelse af ens ejendom kan gå begge veje. Jeg tror ikke, at der vil være ret mange, der har anledning til at klage over deres vurdering. Hvis vurderingen ligger for lavt, er der ingen, som vil klage,« siger Henning Boye Hansen.

»Skatteministeriet regner med, at der kommer klager på baggrund af tre procent af de vurderinger, som bliver sendt ud. Det tror jeg, lyder meget sandsynligt,« siger Henning Boye Hansen.

Baseret på handler

De nye ejendomsvurderinger ryger ud til 1,7 millioner danskere i de kommende år. I første etape bliver der sendt vurderinger ud til 50.000 boligejere til efteråret. Det nye system er blandt andet baseret på såkaldt observerede handler. Det vil sige, at man ser på prisen på solgte boliger i området for at vurdere en pris på en given bolig.

I et svar til Berlingske fremhæver Skatteministeriet, at det nye systems evne til at ramme rigtigt er stærkt afhængig af, »at der ligger de rigtige data og oplysninger til grund«.

Fremgangsmåden er derfor, at Vurderingsstyrelsen spørger borgerne i en deklaration, om oplysningerne er korrekte. Samtidig vil Vurderingsstyrelsen gennemgå 400.000 vurderingerne for at afklare eventuelle fejl og fejlskøn. Det kommer til at ske håndholdt.

»Inden den manuelle kontrol er træfsikkerheden for de nye vurderinger for enfamiliehuse beregnet til cirka 71 procent. Den endelige træfsikkerhed, det vil sige efter manuelle korrektioner, kan forventes at blive højere,« hedder det i et svar fra Skatteministeriet.

Når de nye ejendomsvurderinger bliver sendt ud til danskerne, vil Vurderingsstyrelsen gennemgå 400.000 vurderingerne for at afklare eventuelle fejl og fejlskøn. Det skulle gerne gøre det nye system mere præcist, og skulle gerne få træfsikkerheden til at blive højere end de 71 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, mener, at en træfsikkerhed på de 71 procent ikke er imponerende. Hun fremhæver samtidig, at det ikke bliver gratis at lave den manuelle gennemgang af de nye vurderinger, som der er lagt op til.

»Det ville omkostningsmæssigt være billigere, hvis man ikke skulle lave en håndholdt vurdering af de sidste 29 procent. Men det ville være glædeligt, hvis det nye system kunne komme tættere på det korrekte niveau ved at lave de manuelle vurderinger. Langt de fleste har en forventning om, at de kan genkende de vurderinger, som kommer fra Skat,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun fremhæver, at boligejerne har ventet meget længe på det nye system for ejendomsvurderinger.