Det offentlige skal lære af det private, når det gælder om at holde på seniorerne. En tømrer eller en maler ansat i det private slider i det, og det gælder også, når de kommer op i alderen. Blandt de privatansatte tømrere er det 42 pct., der stadig er i job, når de er fyldt 67 år. De faglærte i den offentlige sektor slider også i det, men de trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Mere præcist er det kun 24 pct. af de faglærte, som er offentligt ansatte, der er på arbejdsmarkedet, når de er fyldt 67 år. Et eksempel på at medarbejdere i det private går en del senere på pension end kollegerne i det offentlige. Hvis det offentlige bliver lige så gode til at holde på seniorerne som det private, vil det øge beskæftigelsen herhjemme med 20.000 personer om året.
Det er Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der har været inde at se på, hvornår danskerne trækker stikket og går på pension eller efterløn. Det er sket på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik.
Administrerende direktør i DA Jacob Holbraad fremhæver, at vi er i en tid, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, og derfor er det altafgørende, at det offentlige bliver mindst lige så gode som det private til at holde på seniorerne.
»Hvis vi ikke er gode nok til at fastholde seniorerne i det offentlige, går vi glip af deres arbejdskraft. Hvis det offentlige var lige så gode som det private, var der en mulighed for at øge arbejdsstyrken med 20.000 personer hvert år. De kunne gå direkte ind og løfte en vigtig opgave i det danske samfund,« siger Jacob Holbraad.
»I den offentlige sektor bliver man nødt til at finde ud af, hvordan man bliver bedre til at fastholde seniorerne. Hvordan får man den bedst mulige fleksibilitet i hverdagen, og hvordan skaber man incitamenterne til, at seniorerne bliver i jobbet? Det kræver i høj grad ledelsesfokus. Ydermere er det sådan, at den offentlige sektor har en større andel af ældre medarbejdere end det private. Det gør det endnu mere vigtigt, at det offentlige bliver bedre til at holde på de ældre medarbejdere, end man ellers har været,« siger Jacob Holbraad.
Jobfest i det private
I analysen har DA set på, hvordan overgangen til efterløn og pension har udviklet sig for danskerne fra 2015 og til 2016. Analysen bygger på det, som hedder registerdata, og de findes ikke nyere. DA har eksempelvis set på, hvor mange af dem, som er 64 år i 2015, der er gået på efterløn eller pension i 2016.
I analysen er der taget højde for, at der er flere kvinder i den offentige sektor, og at de ofte trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mændene.
Resultaterne viser, at fra lønmodtagerne er 60 år gamle og fremefter falder de offentlige ansattes deltagelse på arbejdsmarkedet hurtigere end de privates. Blandt de privatansatte er det 43 pct., der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 65 år. Hos de offentligt ansatte er det 63 pct.
Han fremhæver, at regeringen skal sørge for at videreføre arbejdet i Seniortænketanken. Den tænketank skal arbejde på at få seniorerne til at få et bedre arbejdsliv for derved at få dem til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Desuden mener Jacob Holbraad, at man skal give seniorerne et økonomisk incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Jaocb Holbraad nævner, at der i den nye aftale om seniorførtidspension, som er indgået mellem regeringen de Radikale og Dansk Folkeparti, er lagt ind, at man får en bonus rent skattemæssigt, hvis man bliver på arbejdsmarkedet, efter at alderen for folkepensionen er indtrådt.
Forelagt analysen siger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted, at det ville være godt, hvis det offentlige kunne lære af det private, når det gælder om at holde på seniorerne.
»Vi ser meget gerne, at det offentlige lærer af den private sektor. Det er ingen pligt at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvis seniorerne skal blive længere, kræver det investeinger i arbejdsmiljøet og fleksible rammer for den enkelte. Men meget af det er også bare signalværdien. Det at virksommheden signalerer, at vi har brug for jeres arbejdskraft,« siger Erik Bjørsted.
Han mener dog, at det er vigitgt at se analysen i lyset af, at der i de senere år har været jobfest i det private, mens der har været besparelser i det offentlige, der også har ramt bemandingen. Det gør det ulige meget nemmere at holde på seniorerne i det private end i det offentlige, påpeger Erik Bjørsted.
»Jobsituationen i det offentlige og det private er meget forskellig. Mens der er jobfest i det private, er der smalhals i det offentlige. I det offentlige skærer man stillinger væk. Det betyder noget for, hvad man gør for at holde på de ældre medarbejdere. Hvis man står over for nedskæringer, gør man ikke så meget,« siger Erik Bjørsted, der bakker op om ideen med at give en økonomisk gulerod til dem, som bliver længere på arbejdsmarkedet.
Ulempen ved den model kan være, at man giver gulerodden til nogen, der ville være blevet på arbejdsmarkedet alligevel, påpeger Erik Bjørsted.
Mere tid med familien
Når man ser i analysen fra DA, er det rent uddannelsesmæssigt over en bred kam, at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet i det private i forhold til det offentlige. Aldersmæssigt er det først og fremmest for personer over 65 år, at der er mere beskæftigelse at hente, hvis det offentlige er lige så gode til at holde på de ældste medarbejdere som det private.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) skriver i en e-mail til Berlingske, at vi skal gøre mere for at holde på seniorerne, og at det kan man gøre på flere måder. I lighed med DA nævner hun et økonomisk incitatment for seniorerne til at blive og desuden skabelsen af nogle ordentlige og fleksible rammer på den enkelte arbejdsplads.
»Det kan eksempelvis være ved at give at seniorerne mulighed for at arbejde færre timer, så de kan bruge mere tid sammen med familien. I det hele taget skal vi blive bedre til at gå i dialog med seniorerne og lytte til deres ønsker,« skriver Sophie Løhde, der mener, at der kan være flere grunde til, at der på tværs af det offentlige og private arbejdsmarked er forskel på, hvornår seniorer vælger at gå på pension.
»Men der er ingen tvivl om, at vi også i det offentlige skal blive bedre til at holde på seniorerne. Og hvis vi kan bruge nogle af de værktøjer, som virker i det private, skal vi selvfølgelig tage ved lære af det,« skriver Sophie Løhde.
Hun understreger, at regeringen meget gerne ser på, hvordan vi bliver bedre til at holde på seniorerne. Både i det offentlige og det private.
Kommet i klemme
I oppositionen vil Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet ikke komme med noget bud på, hvorfor det private er bedre til at holde på seniorerne end det offentlige. Han mener, at den private sektor kan lære af det offentlige og omvendt.
»Jeg vil passe på med at konkludere for hårdt på baggrund af rapporten. Men det er godt for samfundsøkonomien, at folk på tværs af den offentlige og private sektor arbejder længere. Den øgede arbejdsmængde vil gøre det muligt at hjælpe dem, som er kommet i klemme både i den private og offentlige sektor,« siger Mattias Tesfaye, der gerne vil fortsætte med en seniortænketank også efter folketingsvalget.
»Vi synes, at det var ærgerligt, at den gamle regering nedlagde seniortænketanken. Det er godt, at regeringen er kommet på andre tanker. Vi mener generelt, at der er nogle uløste problemer for seniorerne på arbejdsmakredet, og det handler ikke kun om tilbagetrækning. I overgangen fra arbejdslivet til tilværelsen som pensionist er der en masse regler, som ikke passer sammen. Det var noget af det, som den tidligere tænketank skulle have arbejdet med,« siger Mattias Tesfaye.
Årsagen til, at regeringen er kommet med en seniortænketank, er blandt andet, at den skal komme med forslag til, hvordan det kan blive mere attraktivt for seniorerne at blive længere på arbejdsmarkedet.
