Regeringen indgår aftale om seniorpension med DF og R: »Aftalen er bred og levedygtig«

Nedslidte personer, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen, kan søge om at gå på seniorpension, hvis de kan arbejde 15 timer om ugen. Det vil i følge regeringen gøre det nemmere for nedslidte personer at forlade arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), præsenterede torsdag en aftale om en ændring af seniorførtidspensionen. Aftalen er indgået med DF og de Radikale. »Jeg er sikker på, at det vil gøre en mærkbar forskel på det danske arbejdsmarked, fordi vi får indført en ret for nedslidte,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale er blevet enige om en ny seniorførtidspension.

Efter mange ugers forhandlinger står det nu klart, at seniorførtidspensionen bliver ændret, så personer med nedsat arbejdsevne, der ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen, kan komme på ordningen seks år før pensionsalderen.

»Jeg er sikker på, at det vil gøre en mærkbar forskel på det danske arbejdsmarked, fordi vi får indført en ret for nedslidte,« siger Troels Lund Poulsen og uddyber:

»Man kan søge om en seniorpension seks år før folkepensionen, hvis man kun kan arbejde 15 timer om ugen. Det er en forbedring i forhold til i dag, hvor vi har fem år og 7,5 timer,« siger Troels Lund Poulsen, der kalder aftalen for »bred og levedygtig«.

Den ny seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020 og erstatter den nuværende seniorførtidspension. Der afsættes 650 millioner kroner årligt til modellen, når den er fuldt indfaset. Hele aftalen vil koste seks milliarder kroner frem til 2025.

Kristian Thulesen Dahl siger, at ordningen, når den er fuldt indfaset, vil rumme op mod 17.150 personer.

»Det har været vigtigt for os at vise, at det her ikke bare er politiske diskussioner. Vi udmønter diskussionerne i noget, der rent faktisk får betydning for nedslidte,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Det er endnu ikke fastlagt, hvilken myndighed der skal vurdere personernes arbejdsevne.

Seniorførtidspensionen er en ordning, der er målrettet personer, der er blevet nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter mange år på arbejdsmarkedet. Ordningen giver en indtægt på op mod 18.600 kroner om måneden før skat.

Arbejdsevnen skal vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job. For eksempel kan en murer, der ikke kan arbejde mindst 15 timer – eller godt to dage – om ugen som murer, ikke blive henvist til et job i en butik.

I den gamle ordning blev der stillet som krav for at få seniorførtidspensionen, at man var højst fem år fra folkepensionsalderen, at man havde haft en varig tilknytning til arbejdsmarkedet i godt 25 år, og at man havde en varigt nedsat arbejdsevne i forhold til de jobs, man ville kunne varetage, og ens arbejdsevne skulle være nedsat i et sådant omfang, at man heller ikke ville kunne bestride et fleksjob.

Reglerne om førtidspension blev lavet om og strammet op tilbage i 2013, da Mette Frederiksen (S) var beskæftigelsesminister. Der blev det gjort sværere at få førtidspension, og der blev indført ressourceforløb og fleksjob. Ideen var, at man skulle forsøge at holde folk på arbejdsmarkedet, inden man sendte dem på førtidspension. Siden seniorførtidspensionen blev indført i 2014 har i alt 1.441 danskere fået tildelt seniorførtidspension, og det er mindre end 20 procent af det antal, som Finansministeriet stillede i udsigt, skrev DR i februar.

Skal være modspil til Socialdemokratiets plan

Af aftalen fremgår det desuden, at partierne bag aftalen skal være enige om at indføre differentieret pensionalder, der som rettighed medfører lavere folkepensionsalder for en gruppe borgere.

Det betyder helt konkret, at bl.a. de Radikale og Dansk Folkeparti ikke vil kunne lave en aftale med Socialdemokratiet om en ret til tidligere pension uden, at Venstre, de Konservative og Liberal Alliance vil være med i en aftale.

Med aftalen er der desuden enighed om, at en kommission skal undersøge konsekvenserne af den stigende pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år. Kommissionen skal blandt andet se på fordele og ulemper ved differentieret pensionsalder og undersøge konsekvenserne, hvis man lemper levetidsindekseringen, så pensionsalderen stiger langsommere end levealderen. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest i 2021.

Med aftalen bliver der også indført øget fradrag for arbejdsindkomst, forhøjelsen af seniorpræmien samt lempelsen af ægtefællemodregningen.

Aftalen om ændringen af seniorpensionen kommer som et modsvar til Socialdemokratiet, der i januar præsenterede sit udspil til en reform af pensionsområdet:

Hvis det står til Socialdemokratiet, skal der indføres en ret til tidligere folkepension, En ret, der skal gælde for de mest nedslidte – og for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Siden da er partiets forslag blevet kritiseret for at være for ukonkret i forhold til, hvem der kan benytte sig af retten, og flere økonomer mener, at planen er underfinansieret, når Socialdemokratiet kun vil bruge tre milliarder kroner på retten.

Efter syv forhandlingsmøder om muligheder for at indføre en ret til tidligere folkepension blev Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, med egne ord »smidt på porten,« og siden da er forhandlingerne kørt mellem regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere kaldt det socialdemokratiske forslag om tidligere folkepension for et »bluff-nummer«, men i søndags erklærede han sig i Berlingske klar til at sænke danskernes pensionsalder efter 2040. Men bare ét enkelt års lavere pensionsalder end planlagt vil koste 11 milliarder kroner om året og skade beskæftigelsen, lyder advarslen fra økonomer.

Opdateres