Socialdemokratiet ude af pensionsforhandlinger: »Nu er det bare valgkamp«

Efter en ugelang stillingskrig mellem Socialdemokratiet og regeringen er Mette Frederiksens parti ude af forhandlingerne om fremtidens pension. Vi er blevet smidt på porten, siger hun. »De vil bare ikke være en del af forhandlingerne,« siger beskæftigelsesministeren.

S-formand Mette Frederiksen har forladt de aktuelle forhandlinger om fremtidens pension. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Socialdemokratiet er ude af de igangværende pensionsforhandlinger, inden man for alvor er kommet tæt på en løsning.

Det sker efter et møde i Beskæftigelsesministeriet fredag, hvor den socialdemokratiske delegation ifølge S-formand Mette Frederiksen blev stillet over for et ultimatum: Drop enhver tanke om en rettighed til tidligere tilbagetrækning eller forlad forhandlingerne.

»Socialdemokratiet er simpelthen blevet smidt på porten. Vi er blevet bedt om at forlade forhandlingerne,« siger Mette Frederiksen:

»Jeg kan ikke rigtig udlægge det anderledes, end nu er det bare valgkamp.«

Efter de kuldsejlede forhandlinger står det under alle omstændigheder tilbage, at spørgsmålet om fremtidens pensionsmuligheder for danskerne i endnu højere grad bliver en af de helt centrale arenaer for slagudvekslinger i den forestående valgkamp.

Tilbage i januar satte Mette Frederiksen dagsordenen med et forslag om at udstyre visse nedslidte danskere med en rettighed til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Mere præcist tre års tidligere pension, såfremt man har været på arbejdsmarkedet i minimum 40 år. I alt vil Socialdemokratiet bruge tre milliarder kr. på formålet.

Siden er partiet blevet kritiseret fra flere sider for ikke at give svar på flere spørgsmål, herunder hvem og hvor mange der skal have ret til en tidligere pension - og hvem, der ikke skal - for de penge, partiet vil sætte af til projektet.

Regeringen - bistået af Dansk Folkeparti - ønsker omvendt at forbedre den eksisterende ordning om seniorførtidspension, som er blevet bredt kritiseret for hidtil ikke at have fungeret. En vigtig pointe for regeringen er, at en fornyet ordning ikke skal munde ud i en rettighed, men at en tilbagetrækning tildeles efter visitation.

Seniorførtidspensionen var en del af tilbagetrækningsreformen, som Lars Løkke Rasmussens daværende VK-regering aftalte med Dansk Folkeparti og de Radikale i 2011. Dengang skar man to år af efterlønnen og fremrykkede stigningen i pensionsalderen.

»Mere en drøm end reel, politisk virkelighed«

Socialdemokratiet havde ifølge S-formanden gerne forhandlet videre om en forbedret seniorførtidspensionsordning, selv om det i S-optik i første omgang ville munde ud i en mindre løsning, end partiet lægger op til på den anden side af folketingsvalget.

»Jeg vil da hellere være med til at forbedre seniorførtidspensionen end ikke at lave noget. Men der har Troels Lund meddelt, at det vil man ikke forhandle med Socialdemokratiet om,« siger Mette Frederiksen.

Omvendt har regeringens forhandler, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), insisteret på, at socialdemokraterne fremlægger en mere konkret plan.

»Jeg anser det ikke som om, at Socialdemokratiet er blevet smidt ud. De vil bare ikke være en del af forhandlingerne,« siger han.

Ifølge Troels Lund Poulsen er »det mindste, man kan forvente«, at Mette Frederiksen oplyser, hvem hun vil hjælpe.

»Det må man ikke få svar på. Og det er jo – tror jeg, man må konstatere – fordi der ikke findes nogen model, og fordi det her mere har karakter af en drøm end reel, politisk virkelighed,« siger Troels lund Poulsen, der anerkender behovet for en forbedret indsats over for de nedslidte:

»Men at give en ret til 2,8 millioner lønmodtagere, som man ikke vil sige, hvem der så skal være omfattet og ikke omfattet af, synes jeg altså ikke er seriøst.«

»Vi sidder jo bare for at sidde«

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, betegnede det efter sammenbruddet som »frustrerende«, at man har brugt syv møder uden at nærme sig hinanden i forhold til en løsning.

»Vi sidder jo bare for at sidde, hvis der ikke er nogen, der vil lægge noget frem, som der kan regnes på,« siger Thulesen Dahl:

»Vi er parat til at medvirke til en model, hvor nogle fysisk nedslidte får ret til tidligere folkepension før andre. Men vi er nødt til at bede om, at de, der fører kampagne om det ude i fædrelandet, er villige til at give bare en brøkdel af en antydning af, hvem det skal gælde,« siger han rettet mod Socialdemokratiet.

De Radikales leder Morten Østergaard meddeler, at partiet bliver i forhandlingerne.

Socialdemokratiet har tidligere flere gange gjort det klart, at partiets forslag om en differentieret pensionsalder vil betyde, at i omegnen af 7.000 personer pr. årgang vil kunne gå på folkepension tre år før tid.

Et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg med nye beregninger viste imidlertid for nylig, at det reelt er færre end halvdelen af Mette Frederiksens 7.000 personer, der kan forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension før tid.

For de tre mia. kr., som Socialdemokratiet vil afsætte, vil der være råd til at give cirka 2.850 fuldtidsbeskæftigede pr. årgang tre års tidligere folkepension, lyder det fra ministeriet.

Det lavere tal skyldes, at en stor del af de 7.000 går fra en anden overførselsindkomst som førtidspension, kontanthjælp eller dagpenge til folkepension - og altså ikke fra beskæftigelse.

Efterfølgende har eksperter peget på, at det mest retvisende antal danskere, der kan forventes at få gavn af en ret til tidligere tilbagetrækning, formentlig ligger et sted midt imellem.