Der vil være 75.000 flere over 80 år i 2025 – det koster milliarder

Mere end halvdelen af væksten i befolkningen frem mod 2025 stammer fra, at der bliver flere danskere over 80 år. Det lægger stort pres på de offentlige udgifter. Flere økonomer vil have genåbnet diskussion om reformer, så vi kan få øget det økonomiske råderum.

Antallet af danskere over 80 år vokser med 28 pct. fem mod 2025. Det vil lægge et stort pres på udgifterne til blandt andet sygehusene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Vi bliver stadig flere danskere, men vi bliver først og fremmest flere ældre. Frem mod 2025 vil antallet af danskere over 80 år vokse med 28 pct. Det vil sige, at der om seks år vil være 75.000 flere danskere over de 80 år. Det er mere end halvdelen af den samlede befolkningsvækst frem mod 2025.

En lignende demografisk udvikling har vi aldrig tidligere set, og da udgifterne til de ældre typisk er højere, vil det spise stort set hele det såkaldte økonomiske råderum på 24,5 mia. kr. frem mod 2025. Derfor er det afgørende, at den kommende regering genåbner reformsporet, så vi kan få en diskussion om, hvordan vi udvider råderummet, fremhæver flere økonomer.

Tallene for udviklingen i befolkningen stammer fra Danmarks Statistik. Senioranalytiker i Kraka Niels Storm Knigge fremhæver, at udfordringen for den danske økonomi ikke bare er, at der bliver flere ældre.

»Det demografiske træk betyder, at der bliver flere ældre. Men det betyder først og fremmest, at der bliver flere af de allerældste. Dem som typisk er mest plejekrævende. Det betyder reelt set, at hele råderummet er brugt op på øgede udgifter til de ældre. Hvis man kommer med nye politiske tiltag, skal man også komme med finansieringen,« siger Niels Storm Knigge.

Cheføkonom i Nykredit, Tore Stramer, er meget enig med Niels Storm Knigge. Han opfordrer politikerne på Christiansborg til her i valgkampen at tage en diskussion om, hvordan vi får øget vores råderum.

»Godt nok er råderummet på papiret tilstrækkeligt til at dække det såkaldte demografiske træk frem mod 2025. Men skønnet for det demografiske træk er forbundet med betydelig usikkerhed. Ikke mindst er det usikkert, hvor stort et opadgående pres det stigende antal af personer over 80 år vil lægge på de helbredsrelaterede udgifter,« siger Tore Stramer.

»Men nok vigtigst af alt er det værd at huske på, at selv hvis råderummet bruges fulgt ud til at øge det offentlige forbrug, så vil det ikke være tilstrækkeligt til at sikre, at serviceniveauet i den offentlige sektor kan holde trit med den ventede velstandsfremgang. Det vil i så fald være et brud med årtiers tradition. Siden midten af 80erne har de offentlige udgifter fulgt den almindelige velstandsudvikling i samfundet,« siger Tore Stramer, der blandt andet vil have politikerne til at se på tiltag, der løfter flere fra offentlig forsørgelse og over i arbejde.

Vi skal øge indtægterne

Beregninger fra Finansministeriet viser, at aldringen af befolkningen kommer til at koste 20,5 mia. kr. af råderummet frem mod 2025. I beregningerne er udgangspunktet, at der er tale om en »sund aldring«. Det vil sige, at en 80-årig i eksempelvis 2040 forventes at have et bedre helbred og leve længere end en 80-årig i dag.

Direktør i Dansk Industri, Kent Damsgaard.

»Det er en myte at sige, at der ikke er flere reformer, som kan gennemføres. For eksempel har vi mange unge under 30 år, der ikke er i uddannelse eller i job.«


Det vil sige, at der pr. person vil være mindre udgifter til eksempelvis hospitaler, medicin og hjemmepleje. Finansministeriet understreger samtidig i et svar til Folketinget fra sidste efterår, at beregningerne af, hvor meget aldringen af befolkningen kommer til at koste, er meget usikre.

Hos både Dansk Industri, DI, og Dansk Erhverv mener man også, at diskussionen om nye reformer igen skal hives frem af skufferne for at sikre et ekstra økonomisk råderum.

»Løsninger på den demografiske udfordring må ikke være, at vi bare øger udgifterne. Vi skal øge indtægterne, så vi får råd til også at øge udgifterne. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke begynder med at sende raske seniorer på tidligere pension, når vi i fremtiden skal bruge flere penge på flere svage ældre,« siger Kent Damsgaard, der mener, at der er to veje, som den nye regering er nødt til at gå, uanset hvilken bogstavkombination den får.

»Den ene er, at vi skal øge produktiviteten i det offentlige. Det skal blandt andet ske ved at investere i ny teknologi. Herudover er man nødt til at gøre noget for at øge arbejdsudbuddet yderligere. Det er en myte at sige, at der ikke er flere reformer, som kan gennemføres. For eksempel har vi mange unge under 30 år, der ikke er i uddannelse eller i job,« siger Kent Damsgaard.

»Vi har ligeledes en overrepræsentation blandt personer med anden etnisk baggrund på overførselsindkomst, og vi har mulighed og behov for at tiltrække flere dygtige udlændinge,« siger Kent Damsgaard.

Samme melding lyder fra chef for analyse og samfundsøkonomi hos Dansk Erhverv, Katrine Ellersgaard Nielsen. Hun mener, at det er vigtigt at få private leverandører ind på social- og sundhedsområdet for at øge kvaliteten.

»Det kan de private gøre, fordi de kan komme med nogle nye og smartere løsninger og noget innovation. Det er det, som er kernen i det med at arbejde smartere. Derfor mener, vi at konkurrence kan være med til at give mere velfærd for de samme midler,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.