Trods tårnhøj inflation vælger Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke at ændre en tøddel.
Centralbanken har i netop meddelt, at den ikke justerer renterne, som dermed forbliver på nuværende niveau.
»Renten ved de primære markedsoperationer og renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten fastholdes på henholdsvis 0,00 procent, 0,25 procent og -0,50 procent,« oplyser Centralbanken i en pressemeddelelse.
Centralbanken skriver ligeledes, at den ikke vil hæve renterne, før opkøbsprogrammet er udfaset. Det vil ske med 40 milliarder euro i april, 30 milliarder i maj og 20 milliarder i juni.
Herefter vil hastigheden af nedtrapningen komme an på de økonomiske nøgletal – og især på, hvordan krigen i Ukraine påvirker økonomien. Det betyder, at opkøbsprogrammet, der har skullet holde hånden under økonomien under coronakrisen, forventes at være udfaset i tredje kvartal.
Forventet, men fodslæbende
Meddelelsen var ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, fuldt ud ventet.
»Vi vil se ECB i venteposition for en periode og så senere på året begynde at skrue på renteknappen,« skriver han i en kommentar.
Han skriver ligeledes, at forventningerne til, at centralbanken vil hæve renterne senere på året, kun vil stige. Og det har en effekt på de danske boligrenter, skriver han i en kommentar:
»Vi har set de danske boligrenter løfte sig markant, og de tiltagende forventninger til renteforhøjelser fra ECB spiller en rolle i det. Især lån med variabel rente er påvirket af ECB’s renter,« skriver Jeppe Juul Borre og tilføjer:
»Boligejere med variabel rente som F3 og F5 står overfor et mærkbart løft i renterne over den kommende tid, hvis man står overfor rentetilpasning. Her kan renterne ende på det højeste i ti år.«
I Dansk Industri mener cheføkonom Allan Sørensen, at ECBs politik er fodslæbende den tårnhøje inflation taget i betragtning:
»Inflationen er tordnet i vejret, og dette bør under normale forhold føre til en markant opstramning af pengepolitikken. ECB vurderer, at den høje inflation især er drevet af et midlertidigt chok til energipriserne. Kerneinflationen ligger dog aktuelt også markant over ECB’s målsætning om en inflation på to procent på mellemlangt sigt,« siger Allan Sørensen til Finans.
Centralbankens styrelsesråd holder møde om pengepolitikken 9. maj.
Inflation og usikkerhed
Meddelelsen fra centralbanken kommer på et tidspunkt, hvor centralbanken har været sat i en alvorlig klemme. Den tårnhøje inflation og krigen i Ukraine blandt andet skaber økonomisk usikkerhed.
Inflationen i euroområdet nåede i marts op på 7,5 procent, hvilket er det højeste i euroens levetid. I Spanien steg priserne med ti procent. Det betyder, at den enkelte lønmodtager reelt taber indtægten for tre arbejdstimer hver uge.
Selvom energi udgør over halvdelen af den samlede inflation, er der stadig massive prisstigninger. Inflationen er oppe på tre procent, hvis man fratrækker energi og fødevarer.
Forventningerne til inflationen er tårnhøje for både virksomheder og private husholdninger.
Derudover har krigen i Ukraine også skabt usikkerhed omkring den europæiske økonomi. ECB forventer på nuværende tidspunkt ikke, at krigen vil ramme forfærdelig hårdt. Centralbanken forventer i øjeblikket en økonomisk vækst på 3,7 procent, og det kan betyde, at der vil opstå endnu mere mangel på arbejdskraft, end der allerede er i øjeblikket.
