Danskerne taber i disse måneder købekraft i et tempo, som ikke er set i mange årtier. Det gælder også forbrugerne i de fleste andre vestlige lande, og derfor står politikere nu i kø med økonomiske hæfteplastre, men også masser af gammel vin på nye flasker i form af mere grundlæggende indgreb i, hvordan en pris opstår. Det kan give politisk god mening, men det er sjældent de rigtige løsninger, som er de hurtige og de nemme.
Hvorfor accepterer vi den slags? Mange sidder nok i disse dage og ser på de galopperende priser og stiller sig selv det spørgsmål. Ikke mindst efter to år med coronarestriktioner og kompensationsordninger i et historisk omfang. Når vi kan betvinge de økonomiske kræfter under en pandemi, hvorfor sidder vi så magtesløse tilbage nu?
Det spørger man også sig selv om på Christiansborg, hvor det helt åbenlyst kribler i fingrene for at gribe ind og »hjælpe«. Varmecheck 1.0 og 2.0 er nu på plads. Man kan altid forvente endnu flere forslag om at bruge penge fra SFs Pia Olsen Dyhr, der vil bruge tre milliarder kroner på inflationshjælp til pensionister, børnefamilier og studerende.
