Danskerne trodser skyhøj inflation – vi har »nærmest abstinenser efter at få oplevelser«

Prisen på en liter benzin er skudt i vejret. Nye tal fra Nordea tyder på, at det får flere danskere til at gøre brug af offentlig transport på vej til arbejde.

Nye tal fra Nordea viser, at danskernes forbrug målt via kortomsætningen er øget ganske pænt. I starten af juni lå omsætningen 15 procent højere end samme uge for tre år siden. Der er fire højdespringere i forbruget, og det er fritid, hoteller, kultur og tankstationer. Det sidste skyldes utvivlsomt de høje brændstofpriser, fremhæver cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lad pungen blive i lommen. Sådan kan danskerne håndtere de kraftigt stigende priser. Men der er ikke noget, som tyder på, at ret mange danskere har valgt den vej. Tværtimod stiger vores privatforbrug.

Det viser det seneste coronabarometer fra Nordea. Heri måler landets næststørste bank udviklingen i privatforbruget via danskernes brug af deres betalingskort. I den nye opgørelse kan man se, at danskernes kortforbrug i uge 22, fra slutningen af maj til begyndelsen af juni, var 15 procent højere end den tilsvarende uge i 2019.

Sammensætningen af vores forbrug har ændret sig ganske pænt.

»I vores tal er der ikke taget højde for prisstigninger, men vi ser fortsat en pæn forbrugsaktivitet hos de danske husholdninger. Måler vi i mængder, ligger forbruget stadig højere end før corona,« siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.

Han fremhæver, at forbruget klarer sig langt bedre, end forbrugertilliden skulle indikere. Forbrugertilliden bliver målt af Danmarks Statistik, og den er faldet til et rekordlavt niveau her i løbet af foråret.

»Det kan skyldes, at forbrugertilliden undervurderer styrke i husholdningernes private økonomi. Vi har rekordhøj beskæftigelse, og det vil sige, at den samlede reale købekraft i hele økonomien er steget,« siger Helge J. Pedersen.

Dyrt brændstof

I opgørelsen fra Nordea kan man se, at fremgang i kortomsætningen i forhold til for tre år siden er ret bredt funderet. Der er fire højdespringere: fritid, hoteller, kultur og tankstationer. Den offentlige transport ligger som den eneste kategori under niveauet fra for tre år siden.

»Genåbningen af den danske økonomi har betydet rigtig meget for sammensætningen af privatforbruget. Overordnet ser vi, at forbruget skifter fra varer til tjenester. Der er nærmest abstinenser efter at få oplevelser,« siger Helge J. Pedersen.

Han fremhæver samtidig, at selv om vi bruger offentlige transport mindre end for tre år siden, så er vi begyndt at bruge busser, tog og metro mere på det seneste.

»Det kan skyldes de kraftigt stigende benzinpriser. Benzinen er steget fra ti kroner literen til 18 kroner. Det har fået kortomsætningen på tankstationerne til at vokse, men jeg tror ikke, at det er, fordi vi kører mere i bil. Der kommer færre liter i benzintanken,« siger Helge J. Pedersen.

»I stedet er der flere, som vælger at tage på arbejde med offentlige transportmidler frem for at fylde bilen med det dyre brændstof. Det gør, at efterspørgslen efter offentlig transport er øget,« siger Helge J. Pedersen.

Smittefrygten mindst

Han understreger, at selvom de danske familier rent økonomisk er meget velpolstrede, så vil privatforbruget før eller siden blive påvirket af den høje inflation. Tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen steg til 7,4 procent i april. Måneden før lå den på seks procent.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre har beregnet, at prisstigningerne sender danskernes købekraft tre år tilbage. Det betyder, at tre års lønstigninger er forsvundet som dug for solen.

I april kom inflationen op på 7,4 procent ifølge tal fra Danmarks Statistik. Arbejdernes Landsbank har beregnet, at de kraftige prisstigninger gør, at danskerne købekraft er slået tre år tilbage. Det vl sige, at tre års lønstigninger er forsvundet som dug for solen. Danskerne er nødt til at tære på opsparingen eller spare mindre op for at fastholde forbruget, fremhæver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus.

»Groft sagt kan nogle løse det ved at tære på opsparingen eller spare mindre op og dermed holde forbruget uændret, mens andre simpelthen er nødsaget til at sænke forbruget eller købe billigere. I realiteten har mange et ben i begge lejre, men jo mere priserne stikker af fra lønningerne, desto større fald i privatforbruget vil vi se,« siger Jeppe Juul Borre.

I lighed med Helge J. Pedersen mener Jeppe Juul Borre også, at der vil komme yderligere nogle skift i vores forbrug hen mod flere tjenesteydelser. Den øgede inflation trækker også i den retning.

»Prisstigningerne har især været trukket af varer frem for tjenester. Og selvom varer og tjenester ikke ligefrem substituerer hinanden, så vil det give en tilbøjelighed over mod tjenester fremfor vareforbrug,« siger Jeppe Juul Borre.

»Det kommer samtidig i forlængelse af en længerevarende normalisering af danskernes forbrug, hvor vi under coronakrisen i høj grad har prioriteret at købe varer i butikkerne eller over nettet, hvor smittefrygten og nedlukningerne har været mindst udtalte. Det taler alt sammen for et højere tjenesteforbrug relativt til vareforbrug,« siger Jeppe Juul Borre.