Danske seniorer lystrer og bliver længere på jobbet

Ved indgangen til 2019 har man for første gang i mange år sat alderen for folkepension op fra 65 til 65,5 år. Det er endnu et led i tilbagetrækningsreformerne, og nye tal fra pensionsselskabet Velliv tyder på, at reformen virker.

Der har været fart på det danske arbejdsmarked i de senere år, og beskæftigelsen er steget solidt. Det har været med til at få stadig flere danskere til at blive længere på arbejdsmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Nu går markant færre danskere på pension. Et væld af reformer skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og næste led i de mange reformer er, at alderen for folkepension er blevet hævet fra 65 år og til 65,5 år. Det skete ved indgangen til 2019, og danskerne ser ud til at lystre.

Antallet af danskere, som er gået på folkepension, er faldet drastisk her i foråret, lyder meldingen fra tre af landets store pensionsselskaber.

Alderen for folkepension har været på 65 år siden 1999, og forhøjelsen ved indgangen til i år er blot startskuddet til flere forhøjelser. Alderen for folkepension bliver sat yderligere op med et halvt år i både 2020, 2021 og 2022. Den bliver sat op for at sikre den danske økonomi, efterhånden som vi lever længere og længere.

Den foreløbige melding fra landets tre største pensionsselskaber, Velliv, PFA Pension og Sampension, tyder på, at danskerne følger de nye regler og bliver længere på arbejdsmarkedet. Alle tre selskaber har her i foråret oplevet en stor nedgang i antallet af kunder, som er begyndt at få udbetalt deres pension.

Hos Velliv fremhæver cheføkonom Jens Christian Nielsen, at den gennemsnitlige alder for nye pensionister i den forløbne del af 2019 er kommet op på cirka 66 år, hvor den var på cirka 65,5 år i 2018.

»Langt de fleste af vores kunder omkring de 65 år har valgt at udsætte deres pensionsudbetalinger. Det er rigtigt positivt. Det viser, at der er efterspørgsel på erfaren arbejdskraft, og at danskerne er villige til at arbejde længere tid. Det afspejler også, at vi har været gennem en lang optur, hvor det er gået godt på arbejdsmarkedet,« siger Jens Christian Nielsen, der mener, at danskerne vil fortsætte med at trække sig senere tilbage.

»Alderen for folkepensionen vil blive sat yderligere op, og hvis danskerens helbred er godt, vil udviklingen fortsætte. På den korte bane er det vigtigt, at den gode udvikling i den danske økonomi og dermed også på arbejdsmarkedet fortsætter. Ellers kan det komme til at have en vis negativ effekt,« siger Jens Christian Nielsen.

»På længere sigt vil vi også komme til at arbejde længere. Det skyldes blandt andet, at robotter vil overtage meget af det hårde fysiske arbejde, der findes i dag,« siger Jens Christian Nielsen.

Den sikre løsning

Hos landets største pensionsselskab, PFA Pension, er antallet af nye udbetalinger dykket fra 3.532 i første halvår 2018 til 2.411 i første halvår 2019.

»Vores erfaring fra kunderne er, at mange faktisk har det fint med at arbejde længere. Ligesom nogle ligefrem fortryder det at gå på pension og vender tilbage til arbejdsmarkedet. Men der er også kunder, som bliver under protest så at sige, og som egentlig ville have ønsket en tidligere pension. Af faglige, helbreds- eller familiemæssige årsager,« siger Carsten Holdum.

Han påpeger, at vores pensionsregler er uhyre komplicerede, og det er næsten umuligt for den enkelte at overskue, hvad man får ud af at arbejde i kortere eller længere tid. For mange er det den sikre løsning at blive på arbejdsmarkedet, i hvert fald indtil alderen for folkepension melder sig.

»I særlig grad er mange usikre på, om man egentlig får noget ud af at arbejde længere. Hvorimod de fleste nemmere indser, at det koster noget at gå før tid,« siger Carsten Holdum, der påpeger, at de kommende års stigninger i folkepensionsalderen skal vedtages endeligt af Folketinget.

»Der kan opstå modpres fra befolkningen nu, hvor det bliver synligt. Men jeg tror, at forhøjelserne bliver vedtaget, og at de også vil få danskerne til at blive længere, fordi bæredygtigheden af velfærdsstaten er afhængig af, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet,« siger Carsten Holdum.

Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Velliv

»Alderen for folkepensionen vil blive sat yderligere op, og og hvis danskerens helbred er godt, vil udviklingen fortsætte.«


Solid fremgang siden 2013

Det, som har fået danskernes pensionsalder til at stige, er velfærds- og tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011. De to aftaler giver en stigning i alderen for efterløn og folkepension. Det afgørende er, at jo længere vi lever i gennemsnit, desto flere år skal vi være på arbejdsmarkedet.

Reformerne har gjort, at man nu kun kan få efterløn i tre år, hvor det tidligere var fem år, og for mange lønmodtagere er efterlønnen i praksis afskaffet.

Der findes endnu ingen tal for, hvordan forhøjelsen af alderen for folkepension har påvirket alle danskeres gennemsnitlige alder for tilbagetrækning for i år. Men en analyse fra Forsikring & Pension viser, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for alle danskere i 2018 var på 65 år og fem måneder. Og siden 2013 har den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning været kraftigt stigende.

Det samme har beskæftigelsen for danskere over 59 år. Før 2013 steg den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning også, men i de år var der større udsving i beskæftigelsen for seniorerne.

På lønmodtagersiden mener cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted, at det er glædeligt, at reformen med en højere alder for folkepensionen ser ud til at virke.

»Det er en af de reformer, vi virkelig har sat vores lid til. De kommende års stigninger i alderen for folkepensionen kommer ligeledes til at gå nogenlunde smertefrit. Eneste bekymring er, hvis der kommer et tilbageslag i den europæiske økonomi. Det er gået godt i den danske økonomi de senere år. Det skal udviklingen også ses i lyset af,« siger Erik Bjørsted.

Han er dog lidt mere bekymret for, om det kommer til at gå lige så smertefrit med at få danskerne til at blive længere, når alderen for folkepension ud i fremtiden kommer op over de 70 år.


Højere beskæftigelse og senere tilbagetrækning

Danskernes gennemsnitlige alder for tilbagetrækning samt beskæftigelsen for danskere over 59 år.


Danskernes pensionsalder stiger

For 2020 er der tale om et skøn fra pensionsselskabet Vellivs side. Velliv regner med, at danskernes gennemsnitlige pensionsalder kommer op på 66 år i 2019.

En positiv spiral

I Dansk Industri glæder vicedirektør Steen Nielsen sig over, at danskerne så markant bliver længere på arbejdsmarkedet.

»Det viser, at de tilbagetrækningsaftaler, der er vedtaget, får fuld virkning. Det har vi håbet på gennem årene. Der er brug for de ældre medarbejdere i virksomhederne. Der kommer yderligere forhøjelser, og jeg tror, det bliver ved med at virke. Det har vi set indtil nu – først da efterlønsalderen blev sat op fra 60 til 62 år, og folk fortsatte med at arbejde. Og nu ser vi det også med disse tal. Indtil videre tyder alt på, at danskerne reagerer på de ting, der bliver vedtaget,« siger Steen Nielsen.

Han mener samtidig, at det har sat gang i en positiv spiral, at personer over 65 år også er mere i beskæftigelse.

»Det er ikke kun dem, der er direkte berørt af pensionstidspunktet. Det bliver mere almindeligt, at der ikke er en fast aldersgrænse, der definerer pensionen, men at man tager stilling ud fra, hvad man har råd og lyst til,« siger Steen Nielsen.

Overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer har tidligere påpeget over for regeringen, at det er uhyre afgørende for den danske økonomi, at regeringen holder fast i de reformer, som giver en højere alder for folkepension.