Arbejdsiveren stiger mest blandt ufaglærte og faglærte danskere

Faglærte og ufaglærte danskere trækker sig i dag i gennemsnit to år senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end det var tilfældet i 2013, viser nye tal. Den udvikling vil fortsætte, mener cheføkonom i pensionsselskabet Velliv Jens Christian Nielsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) havde torsdag møde med Fagbevægelsens Hovedorgansiation, FH, samt Dansk Arbejdsgiverforening, DA, om værdig tilbagetrækning i Statsministeriet. Samtidig viser nye tal, at den gennemsnitlige alder for danskernes tilbagetrækning vokser ganske pænt. Det gælder specielt for faglærte og ufaglærte.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Statsminister Mette Frederiksen vil give danskere med mange år på arbejdsmarkedet en mulighed for at gå tidligere på pension. Men foreløbig går det den modsatte vej for både de faglærte og ufaglærte. Danskerne over en bred kam bliver stadig længere på arbejdsmarkedet, men størst stigning ser man blandt danskere med de kortere uddannelser.

Det vil blandt andet sige murere, tømrere og lignende. Samt naturligt nok også de ufaglærte. Det er pensionsselskabet Velliv, der har lavet en række beregninger for danskernes tilbagetrækning for Berlingske. De kommer på baggrund af, at regeringen i form af Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard torsdag holdt første møde med arbejdsmarkedets parter i form af Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, samt Dansk Arbejdsgiverforening, DA, om tidligere pension for nedslidte.

I tallene fra Velliv kan man se, at for første gang i mange år er danskernes gennemsnitlige pensionsalder nu højere end alderen for folkepension. I 2018 trak danskerne sig i gennemsnit tilbage, når de var fyldt 65,4 år. Forrige år var alderen for folkepension fortsat på 65 år.

Fordelt på uddannelse er den gennemsnitlige pensionsalder steget med to år for både ufaglærte og faglærte i perioden fra 2013 til 2018. Den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning for de ufaglærte var forrige år 65,1 år, mens den for de faglærte var 65,3 år. For danskere med andre uddannelser gælder også, at den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning er vokset pænt siden 2013. Dog ikke helt så meget som for de faglærte og ufaglærte.

Til gengæld er det fortsat danskere med en lang videregående uddannelse, som bliver længst på arbejdsmarkedet.

Cheføkonom i Velliv Jens Christian Nielsen mener, at er er flere årsager til udviklingen.

»Vi lever længere og længere, ligesom helbredet overordnet set også er blevet betydeligt bedre blandt de ældre. Herudover går det rigtigt godt med den danske økonomi. Der er efterspørgsel efter ældre medarbejdere med masser af erfaring – og de ældre vil gerne arbejde længere, hvis deres arbejdskraft bliver værdsat,« siger Jens Christian Nielsen.

Han understreger, at reformen af efterlønnen naturligt nok har øget den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning. Ikke mindst blandt de faglærte og ufaglærte, da det i høj grad er dem, som går på efterløn.

Jens Christian Nielsen er ikke i tvivl om, at udviklingen vil fortsætte. Men selv om arbejdsiveren vokser blandt seniorerne, er han enig i, at der er et problem i forhold til de personer, som er nedslidte og derfor ikke kan holde til at blive på arbejdsmarkedet.

»De ældres fysiske tilstand er blevet meget bedre, og robotter samt ny teknologi vil gøre, at det fremover vil være mindre hårdt at blive længere på arbejdsmarkedet. Men der vil være en restgruppe. Her er det to modeller i spil politisk. Den udvidede seniorpension og så Socialdemokratiets forslag om en tidligere tilbagetrækning for danskere, som har været mange år på arbejdsmarkedet. Det afgørende må være, hvordan man får lavet en ordning, der er målrettet dem, som virkelig har brug for det,« siger Jens Christian Nielsen.

Hypotetiske beregninger

Socialdemokratiet kom med forslaget om tidligere pension tilbage i januar, og det blev et af de hede emner i valgkampen. Det var endnu en gang til stor diskussion, da regeringen mødtes med FH og DA torsdag.

Cheføkonom i Velliv Jens Christian Nielsen

»De ældres fysiske tilstand er blevet meget bedre, og robotter samt ny teknologi vil gøre, at det fremover vil være mindre hårdt at blive længere på arbejdsmarkedet. «


Som beskrevet i torsdagens udgave af Berlingske er der fortsat stor usikkerhed om økonomien for den enkelte nedslidte i Socialdemokratiets udspil. Ifølge tal fra Forsikring & Pension skal nedslidte øge deres pensionsopsparing en del, hvis de skal kunne trække sig tidligere tilbage og samtidig opretholde deres levestandard.

Berlingske har forelagt beregningerne over for formanden for FH, Lizette Risgaard. Hun er meget afvisende over for dem. Beregningerne viste blandt andet, at en person, som er født i 1983 og uddannet murer som 20-årig, gennem hele arbejdslivet skal spare 30 pct. af sin løn op til pension, hvis vedkommende skal kunne trække sig tilbage efter 40 år på arbejdsmarkedet.

Hvis vedkommende bliver længere på arbejdsmarkedet, vil kravene til opsparingen naturligt nok blive mindre.

»Der er tale om helt hypotetiske beregninger, for vi ved ikke, hvordan en ny ordning kommer til at se ud. Og derfor er det alt for tidligt at spekulere i, hvorvidt pensionsbidraget skal hæves op til 30 pct. Det er et urealistisk eksempel. Jeg havde nok forventet en lidt større realitetssans i de præsenterede beregninger fra den kant,« siger Lizette Risgaard.

Efter mødet med regeringen var hun fortsat positiv omkring om muligheden for at nå en model for tidligere tilbagetrækning, men hun erkendte, at parterne fortsat er langt fra hinanden. Lizette Risgaard fremhæver samtidig, at det er politikernes ansvar at finde en løsning for dem, der ikke kan klare den stigende pensionsalder.

Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad fremhæver, at DA ikke har ændret synspunkt hen over sommeren. DA er optaget af at sikre den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne og en aftale, der sender raske og rørige personer ud af arbejdsmarkedet, er ikke noget for DA.

»Da det er regeringens ambition at gennemføre tidlig pension, må det også være regeringen, som udarbejder nogle konkrete overvejelser om, hvad den vil på området,« påpeger Jacob Hoolbraad.

»Det er regeringens ambition at gennemføre tidlig pension, og så må det være regeringen, der udarbejder nogle konkrete overvejelser om, hvad de vil på det her områd2,« tilføjer han.