Nedslidte skal have gang i pensionsopsparingen – ellers bliver de fattige pensionister

Statsminister Mette Frederiksen vil give nedslidte en mulighed for tidligere tilbagetrækning, men for den enkelte dansker er det meget usikkert, hvordan økonomien hænger sammen i udspillet fra Socialdemokratiet.

Statsminister Mette Frederiksen har indkaldt Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation til første møde om tidligere tilbagetræknig for nedslidte torsdag formiddag. Det er stortsat meget usikkert, hvad en eventuel ordning kommer til at gå ud på, og i Folketinget er der ikke flertal for en ny ordning.  Mads Claus Rasmussen

Nedslidte danskere skal have en værdig tilbagetrækning. Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen, der torsdag har indkaldt Dansk Arbejdsgiverforening, DA, og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, til første møde om tidligere pension for nedslidte.

Men nye beregninger viser, at danskerne for alvor skal have skruet op for deres opsparing til pension, hvis de skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet og samtidig bevare deres nuværende levestandard.