Dansk eksport til briterne lider under presset fra Brexit

Den danske eksport til Storbritannien udgør en stadigt mindre del af den samlede eksport. Hvis det bliver et hårdt Brexit bliver en eventuel told ikke det største problem for de danske virksomheder, fremhæver professor i økonomi.

Vil Brexit betyde, at briterne kommer til at spise mindre af den gode danske bacon? Det er naturligt nok svært at svare på, men den danske eksport lider allerede nu under briternes kvaler med Brexit. I januar i år ligger den danske eksport til Storbritannien på samme niveau som for et år siden. Det skal sammenholdes med, at den samlede danske eksport fra i januar sidste år til januar i år er vokset med 11 pct.

Dermed blev 2018 et af de dårlige år for den danske eksport til Storbritannien, påpeger Dansk Industri, DI. Det kan de danske virksomheder konstatere, samtidig med at det britiske parlament tirsdag aften tager endnu en afstemning om Brexit. Det er premiereminister Theresa Mays aftale for briternes vej ud af EU, der står for skud.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder mener, at det er helt naturligt, at den danske eksport til det britiske marked har det svært.

»Der er to elementer. Det ene er usikkerheden. Det er gift for al økonomisk aktivitet. Det andet element er pundets devaluering over for euroen efter Brexit-afstemningen i 2016. Devalueringen har gjort de danske varer dyrere i briternes øjne, og det gør det sværere for danske virksomheder at sælge på det britiske marked,« siger Philipp Schröder.

Han påpeger, at hvis det ender med et hårdt Brexit, kan der i værste tilfælde komme told på den danske eksport til Storbritannien, men det vil ikke blive det største problem for de danske virksomheder.

»Told gør varerne dyrere, men fremadrettet er det ikke det største problem for eksporten. Det vil være, hvis der kommer forskellige regler på det britiske marked og inden for EU. For virksomhederne er det altid bedst, hvis der kun er én myndighed, som udsteder regler og krav,« siger Philipp Schröder.

Han fremhæver, at hvis det bliver et hårdt Brexit vil dele af industrien nok ikke blive ramt af et væld af særkrav på det britiske marked, da det er svært for briterne at lave egne standarder for en lang række industriprodukter.

Risikoen for britiske særregler er derimod noget større, når det gælder fødevarer, legetøj og andre produkter rettet mod forbrugerne, mener Philipp Schröder.

Forberedelse afgørende

For de danske eksportvirksomheder – ikke mindst inden for fødevareproduktionen – har det britiske marked i mange år været meget lukrativt. Men den danske eksport til Storbritannien er faldet stort set gennem hele 2018 med op- og nedture undervejs. Og hvor vores eksport til Storbritannien tidligere udgjorde omkring 10 pct. af den samlede danske eksport, udgør den i dag kun omkring syv pct., viser beregninger, som Berlingske har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet, Philipp Schröder.

»For virksomhederne er det altid bedst, hvis der kun er én myndighed, som udsteder regler og krav.«


Hos både Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer følger man udviklingen tæt. Begge organisationer anbefaler som udgangspunkt deres medlemmer at forberede sig på et hårdt Brexit.

»Den endelige anbefaling kommer an på udfaldet af afstemningen i det britiske parlament. Hvis man forestiller sig den bedste af alle verdener, bliver det et ja til aftalen om, hvordan briterne forlader EU. I det tilfælde skal virksomhederne lige holde hesten et øjeblik, for så har de indtil udgangen af 2020,« siger EU-chef i Dansk Erhverv, Lasse Hamilton Heidemann.

Hvis det derimod bliver et nej, mener han, at virksomhederne skal have fuld tryk for forberedelser til et hårdt Brexit. Et nej kan ganske vist give en afstemning i det britiske Parlament om en udsættelse af Brexit i nogle uger, men det vil ikke hjælpe, mener Lasse Hamilton.

Områdedirektør for Handel, Marked & Ernæring hos Landbrug & Fødevare Jan Laustsen er enig.

»Vi bruger det gamle princip om, at man håber det bedste, men forbereder sig på det værste. Det værst tænkelige er et hårdt Brexit. Vi skal forberede os på, at Storbritannien kan blive et tredjelandsmarked, selv om det bestemt ikke er det, vi ønsker, men alt andet vil være tåbeligt,« siger Jan Laustsen.

»Det handler blandt andet om, at vi skal være klar med de fornødne faciliteter og dokumenter. Med Storbritannien uden for EU bliver Danmark den yderste grænse for EU for en række varer. Vi har i den sammenhæng brugt mange kræfter på at få Esbjerg havn til at fungere optimalt,« siger Jan Laustsen.