»Order,« råber formanden for det britiske Underhus, John Bercow, når han skal holde styr på tropperne i det britiske parlament. Men mens politikerne slås, må briterne sande, at Brexit allerede har ramt deres hverdag og den britiske økonomi. Og det er, uanset om det bliver et hårdt Brexit eller ej.
På baggrund af blandt andet en liste fra nyhedsbureauet Bloomberg og engelske aviser har Berlingske Business opstillet en række punkter, hvor briterne er begyndt at mærke Brexit. Det drejer sig blandt andet om banker, som forlader London, men også TV-stationer, der flytter deres sendetilladelser, og dyrere produkter fra Apple.