Coronakrisen vil give danskerne en regning på 30 milliarder kroner næste år, men den kan blive meget større

Regeringen regner med, at det gigantiske underskud på de offentlige finanser vil blive mere end halveret næste år. Med den nye nedlukning kan den spådom nemt vise sig ikke at komme til at holde.

Underskuddet på de offentlige finanser bliver på 3,5 procent af BNP i år. Det svarer til et minus på op mod 90 milliarder kroner. Næste år regner regeringen med et mindre underskud, men det skøn kan være for optimistisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

Coronakrisen hærger, og 2021 bliver et nyt sløjt år for de offentlige finanser med et underskud svarende til 1,3 procent af vores BNP. Det er omkring 30 milliarder kroner, men det er meget usikkert, om den spådom kommer til at holde. Med den ny nedlukning vil der med stor sandsynlighed ryge mange flere penge ud af regeringens krisekasse til næste år.

Regeringen har netop offentliggjort Økonomisk Redegørelse, hvor der også er en prognose for de offentlige finanser. I år regner regeringen med et minus på omkring 3,5 procent af BNP. Det et underskud på op mod 90 milliarder kroner og er under den tilladte EU-grænse på tre procent. Til næste år kommer det til at se lidt bedre ud, mener regeringen. Problemet er, at prognosen er lavet før den seneste nedlukning blev annonceret.

Det betyder, at det er meget usikkert, om vækstskønnet i prognosen kommer til at holde. Det betyder også, at det er meget usikkert, om den spåede forbedring af de offentlige finanser i forhold til i år kommer til at holde.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen

»Regeringen har allerede sagt, at den vil genindføre lønkompensation. Det vil mange virksomheder benytte sig af. Samtidig vil aktiviteten blive lavere, og det vil reducere indtægterne til det offentlige.«


»Det er svært at sige, hvor lang tid nedlukningen kommer til at vare. Den vil nok betyde, at dansk økonomi slår over i bakgear i fjerde kvartal og den vil ligeledes give et dårligere første kvartal. Det må afspejle sig i udviklingen i de offentlige finanser. Regeringen har allerede sagt, at den vil genindføre lønkompensation. Det vil mange virksomheder benytte sig af. Samtidig vil aktiviteten blive lavere, og det vil reducere indtægterne til det offentlige,« siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen, der dog ikke tror, at vi igen kommer til gå under grænsen fra EU med et underskud, der er større end tre procent af BNP.

På grund af de særlige omstændigheder med corona har EU tilladt, at landene kan køre med et underskud, der er større end de tre procent Reglen er også suspenderet i det nye år, og ifølge en opgørelse, som Sydbank har fundet frem for Berlingske, så er det kun seks af de 27 EU-lande, der regner med at have et underskud på mindre end tre procent af BNP til næste år.

Helge J. Pedersen mener, at det giver god mening, at Danmark er et af de lande, der holder sig inden for rammerne. Da vi står uden for euroen og på grund af vores fastkurspolitik er vi nødt til at være duks. Samtidig tror Helge J. Pedersen, at delvist andet kvartal, men i høj grad tredje kvartal kan blive nogle gode måneder for dansk økonomi.

Flere betaler topskat

På et kort såkaldt doorstep-pressemøde i Finansministeriet erkendte den fungerende finansminister Morten Bødskov (S), at 2021 er blevet et år præget af meget stor usikkerhed. Men han slog flere gange fast, at det blot understreger, at regeringen skal fortsætte linjen med at få smitten ned og samtidig holde hånden under de danske virksomheder og lønmodtagere med hjælpepakker.

Cheføkonom i den liberale tænketank Mads Lundby Hansen fremhæver, i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, at på indtægtssiden er provenuet fra topskatten steget med tre milliarder kroner. Det er den største stigning i mange år.

»Stigningen skyldes udbetalingen af de 3 ugers feriepengene, som ifølge vores beregninger får antallet af topskatteydere til at stige med 86.000. Antallet af topskatteydere kommer til at stige fra  442.000 til 528.000 personer. Topskatten af feriepengene giver et ekstra provenu på 2,8 milliarder kroner. Det er rigtig ærgerligt, at De Radikale vendte på en tallerken og alligevel ikke bakkede op om Fagbevægelsens Hovedorganisations gode forslag om en 38 procent flad skat på feriepengene,« siger Mads Lundby Hansen.

I slutningen af marts næste år kan danskerne få udbetalt de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Udbetalingen af de mange milliarder i feriepenge er et vigtigt led i den krisepolitik, som regeringen og det øvrige Folketing har vedtaget.