Business-update: Panik på markedet kan udløse mangel på fødevarer

Berlingskes business-redaktion guider dig til de vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Fødevareforsyningerne verden over er truet af panik på råvaremarkedet. Det kan ifølge Finans skabe endnu en bølge af prisstigninger på basisvarer og true verdens fødevareforsyning i det nye år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen til onsdagens Business-update fra Berlingskes erhvervsredaktion, hvor du får overblikket over dagens vigtigste erhvervsnyheder.

Vi skal blandt andet forbi en panik, der truer fødvareforsyningerne i verden og Ørsteds salg af en tysk havvindpark. Men vi begynder med historien om, at salget af skirejser igen er stort.

Skirejsebureauerne melder om stort comeback i salg af skirejser

Coronakrisen har været skyld i, at de fleste skiglade danskere har måttet se langt efter ferie på pisterne.

Det ser nu ud til at vende, for efter to år med lav efterpørgsel på rejser til blandt andet Alperne og vores nabolande Norge og Sverige forudser rejsebureauerne nu et højere salg af skiferier, end de oplevede før krisen. Det skriver Finans.

»Det går fantastisk. Vores salg ligger aktuelt 25 procent højere i forhold til samme tidspunkt før coronapandemien. Kunderne vil være sikre på at komme afsted, så de booker i god tid,« siger Majbritt Jensen, der er administrende direktør i Skigroup A/S.

Ørsted laver milliardfrasalg af tysk havvindpark

Tirsdag indgik energigiganten en salgsaftale på ni milliarder kroner med den europæiske kapitalfond Glennmont Partners. Det skriver Børsen.

Der er tale om et frassalg af halvdelen af den kommende tyske havvindpark Borkum Riffgrund 3.

Ørsted beholder dog stadig den anden halvdel af projektet, som skal have en samlet kapacitet på 900 megawatt. Planen er, at projektet skal stå færdigt i 2025.

Frasalget og det nye partnerskab skal sikre, at Ørsted kan fortsætte med at investere i nye projekter, lyder det fra analytiker.

Store prisstigninger på energi kan skabe ny forsyningskrise

Fødevareforsyningerne verden over er truet af panik på råvaremarkedet.

Det kan ifølge Finans skabe endnu en bølge af prisstigninger på basisvarer og true verdens fødevareforsyning i det nye år.

Det er prisstigninger på energi, der har fået store konsekvenser i gødningsindustrien. Prisen på gødning er skudt i vejret, eftersom energi tegner sig for 90 procent af omkostningerne ved produktionen af kunstgødning.

Prisstigningerne skaber store bekymringer hos landmændene. De holder lige nu igen med at købe gødning, og det har fået flere store gødningskoncerner til at lukke fabrikker.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

Danske Banks norske filial kendte til fejl i gældsinddrivelsen. Alligevel tog det månedsvis at varsle både myndigheder og kunder

Danske Bank oplyste sin norske filial om, at storbankens alvorlige fejl i gældsinddrivelsen også havde ramt de norske kunder. Men først efter syv måneder blev de relevante norske myndigheder informeret. Finanstilsynet i Norge ser med stor alvor på sagen

Læs mere af Julie Schneider her.

Nederlag til Skatteministeriet i retssag mod ikonisk virksomhed

Onsdag kl. 10 faldt der dom i den langstrakte retssag mellem Skatteministeriet og det tidligere ØK, nu EAC Invest. Østre Landsret frifandt EAC Invest, og det efterlader ministeriet med store sagsomkostninger. »Skammeligt«, at sagen overhovedet kom for retten, lyder det fra skatteekspert.

Læs Vibe Hyltofts historie her.

Danmarks Datavindue skal åbnes og give overskueligt overblik

Danmarks Statistik vil med Danmarks Datavindue samle alle væsentlige data til forskning og analyse. Det skal gøre det meget lettere for forskere, analytikere og myndigheder at udnytte den store viden, de rummer.

Læs mere af Thomas Breinstrup her.

Ny tendens kan være potentiel bombe under boligmarkedet: Her vinder de risikable lån mest frem

Rentehop lokker flere boligejere over i de mere risikable lånetyper, viser nye tal fra Finans Danmark. En stribe kommuner skiller sig ud med særlig stor appetit på de variabelt forrentede realkreditlån. Professor og økonom advarer mod, at tendensen trækker i den forkerte retning.

Læs hele Louise Kastbergs historie her.

Værdien af dit fradrag er faldet gennem årtier. Nu opfordrer magtfuld formand til at »råde bod på fortidens synder«

Det har skabt stor debat, at regeringen vil forhøje beløbsgrænsen for fradrag på fagforeningskontingenter fra 6.000 til 7.000 kroner årligt. Men ifølge Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, er det langtfra det eneste, der skal ændres ved fradraget. Skatteværdien er nemlig faldet markant gennem årtier.

Det skriver Sebastian Persson mere om her.