Business-overblik: Minusrenter får danskere til at jagte aktier i stor stil

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Arkivfoto. Danskerne har for alvor fået travlt med at investere i aktier. Halvdelen af den nye lyst til at investere i aktier skyldes dog tilsyneladende den meget lave eller negative indlånsrente i bankerne. Det bekymrer topchef, som mener, at det er godt, at flere danskere køber aktier, men at det er usundt, hvis dette sker på baggrund af den negative rente. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, og velkommen til tirsdagens Business-overblik.

I dag bliver det store emne det pressemøde, som regeringen holder klokken 10.00 for at præsentere et nyt reformudspil kaldet »Danmark kan mere I«. Både statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil deltage.

Følg med på Berlingske.dk, hvor vi dækker udspillet.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Her følger dagens vigtigste erhvervshistorier. Vi skal i dag høre om endnu flere problemer med de nye ejendomsvurderinger. Vi skal også høre om en stor lyst til at investere i aktier hos private, men vi indleder med en nyhed om landets pensionsselskaber.

Pensionsmilliarder sættes i grønne investeringer

De danske pensionsselskaber er gået på jagt efter grønne investeringer. Det sker, selv om flere analytikere har talt om frygten for en truende grøn boble. Det skriver Finans.

Mere præcist har de danske pensionsselskaber skudt 72 milliarder kroner i investeringer i den grønne omstilling i perioden fra sommeren 2020 og til sommeren 2021. Det viser tal fra Forsikring & Pension, F&P.

Det er en stigning på 44 procent i forhold til året før, og det er et større skridt på vejen til, at branchen kan nå målet om grønne investeringer for 350 milliarder kroner inden 2030.

Samlet set er de grønne investeringer nu oppe på 249 milliarder kroner. Det svarer til 90.000 kroner pr. husstand i gennemsnit.

»Jeg er både lettet og stolt over, at vi ligger langt foran det ambitiøse mål, der blev sat for to år siden. Det viser, at vi gør alt, hvad vi kan for at levere til den meget vigtige grønne omstilling,« siger administrerende direktør i F&P, Kent Damsgaard.

Nye ejendomsvurderinger sætter gang i manuelle kontroller

Den første sending af de nye ejendomsvurderinger er kommet afsted til boligejerne i blandt andet Sønderjylland og hovedstaden. Men nu viser det sig, at besværligheder med det nye it- system langt fra er overstået endnu. Det skiver Berlingske.

Det nye ejendomsvurderingssystem skal over de kommende tre til fire år generere i alt 1,7 millioner vurderinger af ejerboliger, men forude ligger også »600.000 manuelle vurderingsopgaver«, oplyser Vurderingsstyrelsen. I sidste uge hed det sig, at der skulle ske en manuel gennemgang af cirka »600.000 vurderinger« som led i kvalitetssikring, inden vurderingerne sendes ud.

Efter at Berlingske har henvendt sig, viser det sig, at der er tale om 600.000 manuelle vurderingsopgaver, som kan være fordelt på op til flere vurderinger.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Danskernes aktieinvesteringer mere end tidoblet

Bankerne indfører minusrenter for indlån over et vist beløb, og det sender danskerne på jagt efter aktier. Det skriver Børsen.

Det er 20 måneder siden, at Jyske Bank som den første indførte minusrenter på indlån for private, og siden da har danskerne købt investeringsforeningsbeviser for over 47 milliarder kroner. Det er mere end 11 gange så meget som i de forudgående 20 måneder, viser tal fra Nationalbanken.

Der er nu negativ rente på private indlån for over 300 milliarder kroner. Det svarer til mere end 30 procent af danskernes indskud i danske banker. Bankerne tjener dog ikke kun på minusrenterne, for når kunder foretager flere investeringer i aktier, skæpper det godt i kassen hos bankerne.

»Det er evident, at det har været positivt for bankerne, at kunder flytter indlån til investeringsforeninger,« siger aktieanalytiker hos SEB Per Grønborg.

Udviklingen underbygges af en spørgeundersøgelse foretaget af Epinion for Saxo Bank. Den viser, at danskerne flokkes om aktier, og at det for mere end hver anden bunder i en flugt fra de meget lave eller negative renter på indlån i bankerne.

Medstifter og topchef i Saxo Bank Kim Fournais glæder sig i Børsen over, at danskernes interesse for aktier er øget, men han er bekymret for den del, som skyldes negative indlånsrenter.

Han mener, at negative renter som incitament til aktieinvesteringer er usundt, fordi det kan udløse boblelignende tilstande.

Tre forhold, investorerne bør holde øje med:

Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, giver her sine bud på, hvad investorerne bør være opmærksomme på i dag:

1. Den tyske tillidsindikator ZEW offentliggøres klokken 11. ZEW er en af to tyske indikatorer, som investorer skæver til og navigerer efter for at bedømme vækstudsigterne.

2. Den kendte techinvestor Cathie Woods mener, at Tesla kan og vil blive meget mere værd. Hendes forudsigelse er både markant og meget vild. Når elbilmarkedet – efter hendes mening – for alvor salgsmæssigt stikker om over de kommende fem år, er der plads til mere end en tredobling fra den nuværende aktiekurs. Vil investorerne reagere yderligere på dette?

3. FLS meddelte i går, at købet af Thyssen Krupp Mining bliver stadig mindre bekosteligt end tidligere forventet. Det burde egentlig have medført en stigende aktiekurs, fordi investorerne dermed ikke skal have så mange nye aktiepenge op af lommerne, som de tidligere frygtet. Har investorerne fået tænkt sig bedre om, og vil de i dag reagere positivt på gårsdagens nyhed?

Det sker på markederne

USA – Lukkekurser fredag:

  • Dow Jones: -0,21 procent
  • S&P 500: -0,03 procent
  • Nasdaq: +90,21 procent

Asien – Indeks tirsdag kl.: 06.40:

  • Japan Nikkei: +0,85 procent
  • Hongkong Hang Seng: +0,61 procent
  • Kina CSI: +0,77 procent