Fra midnat får de første boligejere nye ejendomsvurderinger – se hvor de lander

Efter mange års venten modtager de første af foreløbig 50.000 boligejere umiddelbart efter midnat forløberen for deres nye ejendomsvurdering. Det oplyste Vurderingsstyrelsen i Skat tirsdag på en briefing for økonomer og boligeksperter.

Boligområde i Næstved, onsdag den 4. august 2021 Ida Marie Odgaard

Den lange ventetid er ved at være slut. Danske boligejere har spejdet forgæves efter nye ejendomsvurderinger siden 2011.

Men nu er der kun ganske få timer, til de først boligejere modtager forstadiet til deres nye ejendomsvurdering i deres e-Boks.