Arbejdsgiverne afviser fagbevægelsen – mangel på arbejdskraft er »noget af det værste, som kan ske«

Virksomhederne søger med lys og lygte efter nye medarbejdere på Facebook og LinkedIn og via kontakt til A-kasserne. Fagbevægelsens Hovedorganisation burde anerkende den situation, som vi står i, lyder det fra Dansk Industri i den ophedede debat om mangel på arbejdskraft.

De er fuld tryk på den danske økonomi, og Dansk Industri mener, at Fagbevægelsens Hovedorganisation taler uden om, når FH mener, at der fortsat er masser af ressourcer at tage af. Det kan skyldes, at der er nogle forslag til reformer, som FH ikke vil tage tilling til, mener arbejdsgiverne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Virksomhederne kæmper med næb og klør på alle fronter for at få nye medarbejdere. Arbejdsgivernes klager over mangel på arbejdskraft, er bestemt ikke udtryk for dovenskab.

Sådan lyder det fra to af de store arbejdsgiverorganisationer herhjemme i form af Dansk Industri, DI, og HORESTA.

Udtalelserne kommer efter, at formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Lizette Risgaard siger til Berlingske, at hun »raser« over arbejdsgivernes klager over mangel på arbejdskraft. Det er et udtryk for »dovenskab«, mener Lizette Risgaard og påpeger, at der stadig er masser af veje til at skaffe mere arbejdskraft.

Men sådan mener DI ikke, at verden hænger sammen.

»Jeg synes bestemt ikke, at man kan påstå, at virksomhederne ikke gør nok. Vi kan se, at virksomhederne tager virkelig mange initiativer for at skaffe flere medarbejdere. De søger på endnu flere platforme, end de plejer at gøre. Der er opslag på Facebook, LinkedIn og kontakt til A-kasserne,« siger DI-vicedirektør Steen Nielsen.

»Der er sågar virksomhederne, som er ude i medierne. Det er klart, at for en virksomhed er noget af det værste, som kan ske, at de har opgaver, som ikke kan få udført, fordi de mangler medarbejdere. Det betyder, at de mister kunder og må køre med lavere kapacitet,« siger han.

Steen Nielsen fremhæver dermed, at virksomhederne gør alt, hvad de kan for at få de nødvendige medarbejdere.

»Lizette Risgaard burde indse, hvilke situation vi står i. Der er rigtig mange virksomheder, som mangler medarbejdere. Jeg er helt sikker på, at medlemmerne af Fagbevægelsens Hovedorganisation oplever det til hverdag. Det er blevet meget nemt at finde det job. Det virker, som om FH taler udenom, fordi der er nogle forslag til reformer, de helst ikke vil tage stilling til,« siger Steen Nielsen.

Stillingsopslag på finsk

Nogle af de redskaber, som FH mener kan blive taget i brug for at skaffe mere arbejdskraft, er blandt andet at få flere indvandrere i arbejde og blive bedre til at holde på seniorerne. Herudover nævner Lizette Risgaard, at der samlet set er 15-16 millioner ledige i de andre EU-lande. Det er en kæmpestor mængde arbejdskraft, som er lige til at hente, mener Lizette Risgaard.

Men det er ikke helt tilfældet. Erfaringerne viser, at det langt fra altid er de ledige fra andre EU-lande, der kommer til Danmark for at arbejde.

»Der er mange ledige i EU, men det virker som en bortforklaring, når fagbevægelsens hele tiden nævner dem. Når talen går på, hvordan vi får dem hentet til Danmark, er det straks en anden sag. Det lyder besnærende med de ledige, men når vi ser på, hvem det er, som kommer til landet, er det først og fremmest personer, som er i beskæftigelse. Det er ikke de ledige. Vi vil meget gerne deltage i en dialog om, hvordan vi får flere af dem i beskæftigelse hentet til Danmark,« siger Steen Nielsen.

De er omkring 15 millioner ledige i EU-landene i alt og de kan bare hentes til Danmark for at skaffe mere arbejdskraft, mener fagbevægelsen. Men det er lidt en misforståelse, fremhæver Dansk Industri. For langt i langt overvejende grad personer i beskæftigelse, som vi henter til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERICK FLORIN.

Han er godt klar over, at Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd netop har lavet en undersøgelse, der viser, at de danske virksomheder er langt efter, når det gælder om at slå stillinger op i den fælles europæiske jobdatabase, Euros. De danske virksomheder har kun slået 2.902 job op. Til sammenligning har svenskerne slået 60.000 job op og nordmændene 39.000.

Steen Nielsen fremhæver dog et problem ved de mange opslag.

»Hvis vi ser på de finske virksomheder, så har de slået 24.000 job op, men de er stort set alle på finsk. Kun ganske få er på engelsk. Jeg ved ikke, hvorfor der ligger så mange jobopslag fra eksempelvis Finland, men jeg mener ikke, at AEs sammenligning er helt reel. Hvis virksomhederne virkelig vil bruge databasen, kan de starte med at skrive på et sprog, som alle i EU kan forstå,« siger DI-vicedirektøren.

En stor »coronagæld«

Hele debatten om mangel på arbejdskraft er for alvor taget til efter, at den danske økonomi med nærmest rekordfart er vendt rundt på en tallerken efter genåbningen i starten af maj. I foråret 2020 stod alle rædselsscenarier meget tydeligt frem med kraftigt stigende ledighed og stort dyk i beskæftigelsen på grund af nedlukningen.

Men vi er kommet uhyre lempeligt igennem den hårde krisen, og nu er billedet et helt andet. Hotellerne og restauranterne er nogle af dem, som for alvor har kunnet mærke nedlukningen og coronakrisen og som nu har lysere tider.

Det betyder også, at der er mangel på arbejdskraft i den branche. En del af løsningen på det problem er at sætte flere af medarbejderne op i tid, mener fagbevægelsen.

Jan Vinther Laursen er direktør i restaurantkæden Bone’s og formand for HORESTA. Han bliver næsten trist ved at høre på fagbevægelsens og Lizette Risgaards syn på mangel på arbejdskraft.

»Alt for mange stillingsopslag resultater i, at jobbene ikke kan besættes. Hvis det bare var deltidsstillinger, ville vi lege meget mere med på præmissen om at sætte folk op i tid. Men det er lige så meget kokke og andre stillinger, som ikke kan besættes,« siger Jan Vinther Laursen.

Der er alt for mange stillingsopslag i restauranterne, der ender med at jobbene ikke  bliver besat. Det er i høj grad kokke, der er mangel på, fremhæver HORESTA. Organisationen understreger, at problemet ikke kan løses ved at sætte medarbejderne op i tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Det er dejligt, at der bliver taget hul på de her diskussioner om mangel på arbejdskraft, men det kunne være godt, hvis det sker på et oplyst grundlag. Det er ofte et frivilligt valg med nedsat tid. Hvis det ikke var tilfældet, ville det være deltidsstillingerne, som er svære at besætte, men det er det ikke,« siger Jan Vinther Laursen.

Han fremhæver, at mange virksomheder har etableret betydelig »coronagæld« med lange udsigter til afvikling, og en række virksomheder har tabt store dele af eller ligefrem hele deres egenkapital undervejs.

»Det vækker bekymringer for fremtiden – også i sammenhæng med begrænsninger i adgang til arbejdskraft. Det er sværere at tjene de penge, der er tabt, hvis man må takke nej til gæster,« siger Jan Vinther Laursen.