1. Offentlige finanser i markant bedring
Helt centralt i forsøget på at vriste sig fri af international overvågning er de offentlige finanser. Den græske regering har benhårdt forsøgt at overgå de opstillede mål for overskuddet på statsfinanserne før rentebetalinger, den såkaldte primære budgetbalance. De store primære overskud betyder, at der faktisk også har været overskud samlet set. Det er en stor bedrift, men da grækerne fortsat ikke er vanvittigt gode til at inddrive skat, og udgifterne til offentlige lønninger har ligget stabilt de seneste tre år (men 30 pct. lavere end i 2009), er meget af budgetforbedringen kommet gennem store nedskæringer andre steder. Pensionerne er blevet sænket, og det offentlige sundhedssystem hænger i laser.
2. Gælden er fortsat høj
Mens de løbende finanser er forbedret, bærer Grækenland fortsat rundt på en enorm gældspukkel på omkring 180 pct. af BNP. Kun Japan har en højere statsgæld, men de græske renteudgifter er faktisk lavere end i eksempelvis Italien og Portugal som følge af hjælpepakkerne. Der er stor uenighed mellem EU-landene og IMF om, hvorvidt gældsbyrden er holdbar på langt sigt. EU-landene mener ja – Grækenland kan vokse sig ud af problemerne – IMF mener nej og har i flere år krævet, at EU-landene eftergiver Grækenland noget af gælden. Gældseftergivelse er politisk no-go i lande som Tyskland og Holland, så indtil videre lader man, som om gælden kan betales tilbage. Hvis man antager, at gælden holdes på de nuværende 337 mia. euro (altså ingen underskud), og den økonomiske vækst i løbende priser i gennemsnit hvert år ligger på fire procent, vil gælden være faldet til under 60 pct. i ... 2047.
