Analyse: Det går strygende med økonomien i Trumps USA

Drevet af ufinansierede skattelettelser og et stærkt arbejdsmarked vokser amerikansk økonomi hastigt op til midtvejsvalget. Men udfordringer fra præsident Trumps handelskrig og stigende renter lurer i horisonten.

Amerikansk økonomi kører godt med høj vækst i privatforbruget, men på længere sigt kan stigende renter og handelskrigen skabe problemer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly

Hvis økonomien bestemte, var den republikanske valgsejr sikker i tirsdagens midtvejsvalg. Den økonomiske vækst i USA er på hele tre pct. – godt hjulpet af ufinansierede skattelettelser, lempelige afskrivningsordninger til virksomhederne og store stigninger i de offentlige udgifter. Arbejdsløsheden er under fire pct., og der er rekordmange ledige stillinger. Faktisk så mange, at der er 900.000 flere stillingsopslag, end der er ledige. Forbedringen på arbejdsmarkedet betyder, at amerikanerne er blevet langt mere villige til at skifte job, og dermed bliver virksomhederne nødt til at bruge flere ressourcer for at tiltrække medarbejdere, både i form af løn og i form af startbonus – som f.eks. at afbetale studiegæld.

Det stærke arbejdsmarked er en meget vigtig parameter i forbrugertilliden, der er den højeste i 18 år. Husholdningernes optimisme giver større forbrugslyst, og gevinsten fra forårets skattelettelser er ved at være brugt op. Yderligere kraftig vækst i privatforbruget vil derfor kun være mulig gennem lavere opsparing og øget gældsætning.

Men amerikanske husholdninger har fortsat generelt ikke adgang til tillægsbelåning og friværdilån: Boligfinansiering er et af de områder, hvor stramningerne efter finanskrisen fortsat er i kraft. Amerikanske boligkøb finansieres ved 30-årige fastforrentede lån med afdrag, og renten er nu steget til fem pct. for boligkøbere. Fraværet af variabelt forrentede lån betyder dog samtidig, at husholdningerne ikke er særligt følsomme over for ændringer i renten. Det er et sundt strukturelt træk.

Selv om der har været klare forbedringer de seneste år, er det samlede billede for husholdninger dog mere anstrengt. Mange af de nye job er lavtlønnede, og med en føderal mindsteløn på 7,25 dollar i timen (45 kroner) er det ikke ualmindeligt at have flere job for at få en husholdning til at hænge sammen, og der er fortsat 39 mio. amerikanere, der modtager fødevarehjælp fra det offentlige, hvoraf mange er i beskæftigelse. Opsparing – både til uforudsete udgifter og pension – er tæt på ikkeeksisterende i de lavere indtægtsgrupper. Det er her, at man især har følt sig overset i det igangværende opsving, hvor højtlønnede og finansielle investorer er løbet med de største gevinster.

Torden i horisonten

Den økonomiske politik er designet til at have størst mulig effekt i tiden lige op til midtvejsvalget, men præsident Trump håber også, at en længere periode med høj vækst kan danne basis for en »Keep America Great«-kampagne ved præsidentvalget i 2020. Det er dog to – forbundne – tordenskyer, der lurer i horisonten, og begge er et produkt af præsidentens egen økonomiske politik.

For det første er det ikke et spørgsmål om hvorvidt, men om, hvornår amerikansk økonomi selv bliver ramt af handelskrigen. Amerikanske virksomheder er begyndt at vånde sig, og de seneste barometre for industrien viser en kraftig svækkelse i nye eksportordrer. Det er en direkte konsekvens af handelskrigen og de svagere vækstudsigter for den globale økonomi. Husholdningerne har endnu ikke mærket så meget, men hvis virksomhederne som forventet sender regningen for straftold videre til forbrugerne, vil købekraften blive udhulet af højere inflation.

For det andet betyder en finanspolitisk stimulans, når arbejdsmarkedet i forvejen er stramt, at der er stigende risiko for overophedning. Det er hovedårsagen til, at den amerikanske centralbank stille og roligt er i gang med at hæve renterne. Kombinationen af arbejdsmarked og straftold betyder, at centralbanken ikke vil efterkomme præsidentens meget åbenmundede ønske om, at renterne holdes i ro. Højere renter er et problem for boligmarkedet og virksomheder med megen gæld og er med til at forværre de offentlige finanser. Desuden giver det tendens til en stærkere dollar. Det er alt sammen noget, som dæmper den økonomiske vækst – men først i 2019.