Selv om præsident Trump og Kinas præsident, Xi, skal mødes i slutningen af november i forbindelse med G20-mødet i Buenos Aires, er der ikke noget, som tyder på en snarlig afslutning på handelskrigen, snarere tværtimod.
I Det Hvide Hus er vurderingen, at USA er i en fordelagtig position, fordi amerikansk økonomi fortsat er understøttet af skattelettelser, mens de kinesiske myndigheders forsøg på at stimulere aktiviteten ses som bevis på, at Kina er ramt af afmatning. Det førende kinesiske aktieindeks er faldet 20 pct. siden 1. februar, mens det amerikanske S&P500 »kun« er faldet med fire pct.
Mens Kina kan håndtere lavere vækst, udgør den voksende liste af amerikanske krav et problem. Ud over krav om en reduktion af handelsunderskuddet, en specifik plan for ophør af teknologityveri og en lang række krav om liberalisering og åbning af kinesisk økonomi har den amerikanske regering nu også bragt valutapolitikken til bords. USA har fået formuleringer om manipulering af valutakursen indført i den opdaterede NAFTA-aftale med Canada og Mexico og ønsker det samme med Kina.
Det er tæt på utænkeligt, at Kina vil opgive sine økonomiske ambitioner og en selvstændig valutapolitik for at opnå en handelsaftale med USA. Det vil pantsætte handlefriheden hos den amerikanske præsident og udgøre en stor national ydmygelse. Kina har derfor næsten ikke andet valg end at erklære sig villig til forhandlinger, men uden at give indrømmelser.
Konflikt bliver optrappet
For præsident Trump udgør handel og ikke mindst forholdet til Kina et centralt element i valgstrategien for præsidentvalget i 2020. Det vil være en fordel at opnå en omfangsrig aftale, men et kompromis kan hurtigt blive udsat for hårde angreb fra konservative kredse. Det skete senest i maj. Samtidig lytter Trump lige nu mest til de rådgivere, der ønsker en konfrontation med Kina for at bremse landets globale og regionale ambitioner. Trump vil derfor nok holde en hård kurs, i hvert fald indtil det begynder at gøre ondt på amerikansk økonomi.
De fastlåste positioner betyder, at der er udsigt til en længerevarende konflikt, der er på vej til at blive optrappet yderligere: Fra 1. januar stiger straftolden på 36 pct. af Kinas vareeksport til USA fra ti pct.til 25 pct. Der er igen rygter om, at præsidenten vil pålægge straftold på de sidste 267 mia. dollar af kinesiske varer, som endnu er friholdt.
En sådan optrapning vil kræve kinesiske modsvar; de sidste væsentlige importartikler uden straftold er olie og passagerfly. Det vil være dårligt for Boeing, men godt for europæiske Airbus. Kinesiske studerende og turistrejser til USA kan også blive omdirigeret til Europa.
