Det var ikke, fordi det gik godt, men Europas økonomi havde ved årets begyndelse trods alt retning mod noget, der var lidt bedre end 2019, hvor handelskrige og Brexit hærgede.

De forbedrede vækstudsigter var dog i høj grad trukket af Nordeuropa. Med en stærk international konkurrenceevne, orden i de offentlige finanser og ikke mindst solide husholdninger var der potentiale til noget, der kunne blive rigtig pænt.