Analyse: Brexit og gæld giver britisk økonomi tommelskruer på

Usikkerhed om Storbritanniens fremtidige plads i verden er begyndt at sætte sit aftryk på økonomien. Mangel på arbejdskraft er et stigende problem, mens husholdningerne har opbygget en gældspukkel. De økonomiske udsigter er derfor ikke for lyse.

Britisk økonomi er presset af usikkerheden fra Brexit, men også af stor gæld i husholdningerne og mangel på arbejdskraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS CHARLET

Britisk økonomi har lidt et knæk det seneste år med en økonomisk vækst, der er rykket fra toppen ned mod bunden af den europæiske væksttabel. EU-Kommissionen forventer en økonomisk vækst i 2019 på 1,2 pct., hvilket skal ses i forhold til en forventet vækst på 1,9 pct. i euroområdet og 1,8 pct. i Danmark. Det er ikke så overraskende i lyset af den usikre ramme, som det forestående Brexit skaber for britisk økonomi.

Faktisk har det mest overraskende været, hvor pænt økonomien har klaret sig i perioden efter afstemningen. Det skal nok ses i forhold til, at der jo ikke var noget, som ændrede sig lige med det samme for hverken forbrugere eller virksomheder, men også at afstemningen kom i halen på en periode med kraftig britisk vækst, og momentum var stærkere, end de fleste økonomer havde regnet med. Optimismen tog ganske som forventet et dyk, men kom hurtigt op igen.

Mangel på arbejdskraft

Der er i bedste fald flere år til, at det langsigtede forhold mellem Storbritannien og EU ligger klart; i mellemtiden er risikoen for et hårdt brud med kontinentet noget, der ikke kan ignoreres. Efter i en periode at have vist modstandskraft er erhvervsinvesteringerne faldet de seneste tre kvartaler. Det er ikke uden grund, at erhvervslivet råber højt om en afklaring.

Usikkerheden vil også i de kommende år føre til mere tilbageholdenhed i virksomhedernes lyst til at investere i nye produktionsanlæg. Det er ikke kun spørgsmålet om toldsatser og markedsadgang, men også i forhold til, hvor nemt det bliver at tiltrække nødvendig arbejdskraft.

Stadig flere EU-borgere flytter tilbage til fastlands-EU, og færre kommer til; dels fordi de er usikre på fremtiden, dels fordi et svagere pund og stærk økonomisk vækst i de østeuropæiske lande har fjernet en stor del af fordelen ved at flytte til Storbritannien. En rekordstor del af den britiske befolkning er i beskæftigelse, men uddannelsesniveauet er haltende. Mangel på kvalificeret arbejdskraft er både med til at holde den økonomiske vækst nede og mindsker tilskyndelsen til at investere i fremtidig produktion.

Den vigtige bilindustri har allerede oplevet et stor fald i produktionen. Den finansielle sektor vil givet fortsat være en global kæmpe, men må også afgive både aktiviteter og fremtidig vækst til EU-landene.

Hvad end det endelige forhold til EU bliver, vil der være vindere og tabere; vinderne skal investere mere, taberne vil givet flytte en del af produktionen til fastlands-EU.

Hvad nu hvis Brexit ikke var?

For at vurdere de økonomiske udsigter kan det være en fordel at se på, hvordan Storbritannien ville have klaret sig i et parallelunivers uden Brexit: Hvad er det økonomiske grundfundament?

Den kraftige vækst mellem 2013 og 2016 var i høj grad drevet af privatforbruget baseret på en stigende gældsætning i husholdningerne. Den er fortsat, og briternes opsparing er faldet til det laveste niveau siden i hvert fald 1963. Det bekymrer Bank of England, og pengepolitikken var nok blevet strammet hurtigere, end det nu er tilfældet, hvis ikke Brexit-usikkerheden havde trukket ned. Bankerne var nok også blevet bremset i evnen til at øge udlånet, især til boliger. Samlet set ville husholdningerne have oplevet endnu mere modvind, end det nu er tilfældet.

Eksportsektoren ville under alle omstændigheder have nydt godt af en periode med overnormal vækst i den globale økonomi, men den kraftige svækkelse af pundet siden efteråret 2016 ville ikke have været der. Fremgangen i eksporten ville dermed nok have været mindre imponerende og den seneste afmatning i industrisektoren slået kraftigere igennem.

Kuling ved Doggerbanke

Kombinationen af Bank of Englands fokus på finansiel stabilitet, et fortsat behov for at nedbringe det offentlige budgetunderskud og usikkerhed om Storbritanniens stilling i verden betyder, at barometeret for britisk økonomi fortsat peger mod stiv kuling. Jo længere usikkerheden om Brexit varer, desto mere sejlivet vil afmatningen i økonomien være. Ethvert udbrud af vækstbegejstring vil blive modgået af højere renter. Med en større andel af boliglån med relativt kort rentebinding slår det hurtigere igennem på økonomien end herhjemme.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør