Den ekstremt lempelige pengepolitik efter finanskrisen havde til formål i første omgang at løse op for frosne kapitalmarkeder og efterfølgende at sætte gang i långivningen. I USA har begge dele været en succes. Det er især i de ikkefinansielle aktieselskaber, at gælden er steget, mens gældsopbygningen har været mindre kraftig i familiejede og enkeltmandsvirksomheder.
Problemet er bare, at virksomhederne ikke har samme keynesianske tankegang i forhold til økonomisk teori og centralbankerne: Gældsætningen har ikke sat sig tilsvarende spor i investeringerne, men er i høj grad blevet brugt til at understøtte aktiekurserne gennem gældsfinansierede tilbagekøbsprogrammer og fusioner.