Skoleformand langer ud efter pengepulje: »Det er et bingospil«

Landsformand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, og skoleleder på Herstedøster Skole, Birgitte Pilgård, langer ud efter skolepuljen. De mener, det er tilfældigheder, der afgør, hvilke skoler der får del i millionpræmierne.

topfoto
(Arkiv) »Der er også tilfældigheder i det i forhold til, hvor mange elever man har med faglige udfordringer på hver årgang. Det er næsten altid forskelligt fra år til år,« siger Birgitte Pilgård, skoleleder på Herstedøster Skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Skolepuljen mødte i sidste uge kritik fra professor i statistik, Per Nikolaj Bukh. Han fortalte i Berlingske, at måden pengene fordeles er både dyr og usikker.

Den kritik er formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, helt enig i:

»Det er et bingospil. Det er tilfældigt, hvordan man bliver målt, og hvilken effekt en eventuel gevinst vil have på skolens undervisning,« siger han.

Hans største bekymring går på, at skolerne, der får del i den halve milliard kroner, som skal fordeles fra puljen frem mod 2021, ikke kan bruge pengene på at investere i flere lærere eller mere pædagoisk personale.

Rasmus Edelberg, Landsformand i Skole og Forældre

»Det er synd, at det skal være en puljeordning. Man burde sikre mulighederne for differentieret undervisning, og at der er pædagogisk ro i klassen.«


Han mener, at usikkerheden for om skolerne får del i pengene igen året efter er for stor til at de kan bruges til langsigtede investeringer i elevernes udvikling.

»Hvis man hyrer et team, der laver målrettet undervisning på det her område, eller på anden måde bruger penge på mere understøttende personale, skal de medarbejdere så fyres næste år, hvis man ikke får de ekstra midler?« spørger Rasmus Edelberg, Landsformand i Skole og Forældre.

Birgitte Pilgård, Skoleleder på Herstedøster skole, mener også, at det er tilfældigt, hvor stor en indsats, der skal til for de enkelte skoler at nå målsætningen om at få fem procent færre elever, til at få under 4 ved afgangsprøven i dansk og matematik.

»Vi lavede et stort hop et par år inden skolepuljen blev sat i gang, fordi vi allerede havde lavet en række indsatser på det her område. Det gør så, at vores baseline ligger rigtig højt, hvilket gør det stort set umuligt for os, at få del i puljen, selvom vi i forvejen har brugt meget tid og ressourcer, hvilket også har ført til resultater,« siger hun.

Rasmus Edelberg understreger, at nogle skoler naturligvis er glade for, at have fået del i pengene, men han mener ikke, man kan bruge gevinsten på de vigtigste ting til at understøtte fagligt svage elever på lang sigt.

»Det er synd, at det skal være en puljeordning. Man burde sikre mulighederne for differentieret undervisning, og at der er pædagogisk ro i klassen,« siger han.

Undervisningsminister, Merete Riisager (LA), meddelte i et skriftligt svar til Berlingske i sidste uge, at skolerne helt selv vælger, »hvordan og hvor de vil sætte ind, så der er rig mulighed for at vende tingene på hovedet og prøve noget nyt.«

Men det er Birgitte Pilgård langt fra enig i. Hun mener ikke, at mange skoler har råd til at risikere senere at skulle løbe et underskud hjem i jagten på en mulig kortsigtet gevinst.

»Budgetterne er stramme i forvejen for de fleste folkeskoler, så efter min mening vil det være uansvarligt at bruge ekstra midler på noget uden at vide med sikkerhed, om man får en belønning eller ej,« siger hun.

Rasmus Edelberg kalder fordelingen af midlerne, som det foregår gennem skolepuljen i dag for »en ustabil slingrekurs.«

Både han og Birgitte Pilgård mener, at en mere langsigtet løsning, hvor man følger de samme elever i stedet for at sammenligne med sidste års elever i niende klasse, vil være langt mere hensigtsmæssig.