Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Folkeskolen kan ikke fungere med konstante nedskæringer

Foto: Thomas Lekfeldt

Berlingske kunne 8. januar fortælle, at antallet af anmeldte voldsepisoder på de københavnske folkeskoler er stigende. I Københavns Lærerforening er vi ikke overrasket over denne triste tendens. I gennemsnit er der på en lille tosporet københavnsk folkeskole ansat to lærere færre end på en tilsvarende skole i Århus på trods af, at problemerne bestemt ikke er mindre her i hovedstaden.

Underbemandingen i de københavnske folkeskoler går ikke bare ud over fagligheden og elevernes trivsel. I sidste ende er det også børnenes og de ansattes sikkerhed, man sætter på spil, når der ikke er lærere nok til at forebygge konflikter og vold.

Ikke bare den lave lærernormering, men også en overraskende stor tilstrømning af nye elever til folkeskolerne i København har været med til at sætte elever og lærere under pres. Politiken kunne 30. december 2018 fortælle, at 714 elever mere end beregnet er strømmet til de københavnske folkeskoler alene i de tre første kvartaler af 2018. Lærerbemandingen er dog ikke steget tilsvarende, og derfor er der blevet mindre tid til det enkelte barn.

Undervisning af børn med særlige udfordringer som ADHD, kræver særlig tilrettelagt forberedelse, fordi disse børn typisk har brug for særlige undervisningsmaterialer og skræddersyede dagsskemaer, der kan hjælpe dem til at overskue skoledagen. Min opfordring til politikerne i København er, at de prioriterer læreransættelser nu og her - eventuelt i de kommende forhandlinger om fordelingen af de penge, der er tilovers fra sidste års budget – de såkaldte overførselsmidler.

En del af overførselsmidlerne kan dække det mest akutte behov for flere lærere på folkeskolerne i København, indtil politikerne på Christiansborg anerkender, at kommunerne og folkeskolen ikke kan fungere med konstante nedskæringsbudgetter. Vi skal ikke lade børnene i stikken. Ingen børn eller forældre skal frygte for sikkerheden i folkeskolen, fordi der ikke er nok voksne til stede. Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening

Blødsødenhed

Nu er der opstået en venstreorienteret protestgruppe i Tyskland - Aufstehen. Den vil gå på gaden og aktionere, og vold kan ikke nødvendigvis undgås, kan man læse i Berlingske. Det skal de rødfascistoide autonome nok sørge for. Hvad var der sket, hvis det var AfD, der havde meldt nøjagtig det samme ud? Så var der kommet gang i bekymringer og fordømmelse fra alle sider. Jeg har ingen sympati for AfD eller højrekræfter i det hele taget. Men det forekommer mig, at venstreekstremisterne pt er langt farligere, fordi de mødes med overbærenhed og fra visse kredse endda med sympati og støtte. Højreekstremister er vi alle enige om at bekæmpe. Hvorfor da denne blødsødenhed over for venstreekstremisme? Måske skulle Berlingske gå i spidsen for et kritisk syn på venstreekstremister. Alexander Borg, København S

Grænsekontrol

Det var med stor glæde, at jeg 9. januar læste Lars Clausens læserbrev »Ekstrem kontrol ved grænsen«. Læserbrevet giver en fin beskrivelse af, hvor perfekt grænsekontrollen er. Det er jeg virkelig glad for at læse, så er mine skattekroner på det område ikke spildt.
Havde danskerne i sin tid fået lov til at stemme ja/nej til Schengen, var det blevet et rungende nej. Det vidste politikerne, derfor måtte vi ikke stemme. Som følge deraf vil jeg opfordre til en folkeafstemning om fortsat medlemskab af Schengen, så vi kan få permanent grænsekontrol. Else Johannessen, Kgs. Lyngby

Legaliser alle stoffer

Vi burde legalisere alle former for stoffer og rusmidler. Ikke blot cannabis, men også de hårde stoffer som kokain og heroin. Hvorfor skal regeringen være herre over, hvad vi som frie mennesker putter i vores egne kroppe? Kan det virkelig passe, at man skal straffes for at bruge stoffer, når man selv har valgt at benytte dem? Ved at legalisere stoffer, mener jeg desuden, at man ville opleve et stort dyk i mange former for kriminalitet.

I Portugal har man haft stor succes med afkriminaliseringen stoffer. Det er ikke fuldkommen lovligt, men stofmisbrug bliver derimod set som et sundhedsproblem fremfor decideret kriminalitet. Ved at fjerne fængselsstraffe for blandt andet besiddelse af narko har man set en stor nedgang i både misbrug og medfølgende kriminalitet. Retssystemet og fængslerne er samtidig blevet lettet gevaldigt, hvilket også ville være enormt positivt for det danske samfund samt skatteborgerne.

Vi bor oven i købet i et frit land, hvor man burde kunne gøre, hvad man vil, så længe det ikke skader andre. At tage stoffer er et personligt valg, man ikke burde straffes for. Ligesom man har retten til at drikke alkohol, ryge og spise fastfood, mener jeg, at man skal have retten til at benytte stoffer uden indblanding fra staten. Gabriel Jensen, Brabrand