Danskernes samlede medieforbrug udgør et fuldtidsarbejde

DR Medieforskning bringer hvert år en rapport om danskernes medievaner. Chef for DRs medieforskning Dennis Christensen løfter sløret for nogle af konklusionerne i rapporten »Medieforbrug 2018«. Den endelige rapport udkommer 24. januar.

»Helt banalt giver det jo ingen mening, at der er seere til en søndagsfilm på TV 2, men det er der. Vi har alle sammen Netflix, hvor vi ved, at vi kan finde noget, der er bedre tilpasset til os. Men man er måske træt og orker ikke at diskutere, hvad der skal ses. Nogle gange er det nemmere at lade nogle andre bestemme for én,« siger Dennis Christensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

DRs medieforskning kortlægger hvert år danskernes medievaner. Når man lægger flow-TV, radio, streaming, sociale medier, trykte medier, nyheder på nettet og gaming sammen, bruger danskerne i gennemsnit 7 timer og 16 minutter om dagen på medier.

Berlingske har talt med Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning, der har løftet sløret for dele af den kommende rapport »Medieforbrug 2018«.

Tiden, hvor danskerne tilrettelagde familielivet efter TV-avisens sendetid, er for længst forbi, og de fleste under 40 år lader ikke planlagte sendetider diktere deres medieforbrug. Men selv om nutidens medieforbrug består af en lang række forskellige platforme, bruger vi ikke nødvendigvis mere tid på medier end førhen.

»Det mest lavpraktiske eksempel, som jeg kan komme på, er, at hvis du ser et afsnit af »Luksusfælden« på TV, tager det en time, fordi der er reklamer med. Men hvis du ser det on-demand, tager det kun 40 minutter. På den måde gør streamingtjenesterne, at vi får mere ud af vores tid,« siger Dennis Christensen.

»Tid er valuta«

Inden for klassisk flow-TV er en stor del af målet at lokke seerne videre til næste program. Hvilket ikke på samme måde gør sig gældende inden for streaming.

»Tid er blevet en relativt stor og vigtig valuta. På Zetland skriver man for eksempel på artiklerne, hvor lang tid det tager at læse dem. Vi begynder at blive langt mere bevidste om, at hvis vi står og venter på bussen, der kommer om fire minutter, gider vi ikke læse en artikel, der tager seks minutter,« siger han.

Selv om døgnet fortsat kun har 24 timer, kan TV-kanaler ikke længere sammenligne deres indbyrdes sendetid som før i tiden. I dag er det ikke nødvendigvis lige så relevant at sammenligne DR med TV 2, fordi der er kommet mange andre ting, som er mindst lige så store konkurrenter, forklarer Dennis Christensen.

»Når vi bruger mere tid på sociale medier, kan det både tage tid fra flow-TV, avislæsning og alt andet. Medieforbruget har flyttet sig fra de meget fastlåste kategorier, som vi har været vant til,« siger han.

En af de store udfordringer i dag kan derfor være reelt at vurdere, hvornår man som medie har succes.

»DRs fiktionsserie »Doggystyle« havde stort set ingen seere på flow-TV, men en halv million har set første afsnit på nettet. Det er et eksempel på, at det er meget sværere at sammenligne seertal med andre i dag,« siger Dennis Christensen.

Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning

»I dag er der så mange valgmuligheder, at det kan være svært at finde indholdet. Der er tale om et overflødighedshorn af indhold, hvor en stor del slet ikke bliver set - og måske heller ikke engang er værd at se.«


Manglende nyhedslæsning giver dårlig samvittighed

Han oplyser, at der i rapporten om medievaner kommer en artikel, som handler om nyhedsforbrug og dårlig samvittighed. Før i tiden indrettede man sig efter TV-avisens sendetid. Mange stod også tidligt op for at kunne nå at læse dagens avis, inden de skulle på arbejde.

Men i dag er mobiltelefonen for mange under 40 år blevet den primære nyhedskilde. Her modtager mange danskere i løbet af en arbejdsdag masser af »push«-beskeder, hvor de ofte kun når at se overskriften.

»Før havde man højst 20 TV-kanaler, som man kunne zappe igennem og danne sig et overblik over. I dag er der så mange valgmuligheder, at det kan være svært at finde indholdet. Der er tale om et overflødighedshorn af indhold, hvor en stor del slet ikke bliver set – og måske heller ikke engang er værd at se,« siger han.

Det er paradoksalt, påpeger Dennis Christensen. For mulighederne for at følge med og holde sig informeret har aldrig været større end i dag. Han fortæller, at mange finder det pinligt, hvis de ikke er opdateret. Hvilket er med til at skabe dårlig samvittighed.

Der er tale om den efterhånden klassiske »fear of missing out« – der også omtales under forkortelsen FOMO. Dennis Christensen forklarer, at det gør, at man har tendens til at læne sig lidt op ad vennerne.

»For så er der i hvert fald ikke nogen snak i skolegården, man ikke kan være med i. Du kan stadig tænde for TV-avisen 18.30. Du kan stadigvæk åbne avisen. Derudover har du så også P3 Nyhederne på Snapchat, Zetland på nettet og alt, hvad der ellers findes derude. Det er et paradox of choice. Men mange får det simpelthen ikke gjort, fordi der er så meget forskelligt, at det virker uoverkommeligt,« siger han.

Han tror, at mediebrugerne på nogle områder savner »de gode gamle dage«, hvor der var en større sortering i indholdet.

»Når du får leveret Berlingske om morgenen, er der nogle kloge mennesker, der har sat sig ned og vurderet, hvad der er dagens vigtigste historie, ligesom der er nogle tilrettelæggere, der har besluttet, hvad du skal se i fjernsynet,« siger Dennis Christensen, der påpeger, at der i dag forbindes et større ansvar med spildt tid.

»Når man ser TV eller læser avis, slipper man for at tage ansvar. Hvis filmen er dårlig, er det ikke din egen eller konens skyld, at I spildte to timer på den. Det var kanalens skyld,« siger Dennis Christensen.