Vi elsker film om Whitney Houston, Amy Winehouse og Michael Jackson – men de skaber et etisk dilemma

Biografiske film om poppens ikoner er en indbringende forretning. Men storfilm om de største stjerner ender ofte som helgenkåringer eller »traumeporno«, lyder kritikken.

​ »Walk The Line«, »Rocketman«, »Bohemian Rhapsody«, »Elvis« og senest »I Wanna Dance With Somebody« om Whitney Houston, der havde dansk premiere i januar.

Biografiske film om musikscenens største stjerner er blevet en af de mest indbringende genrer i Hollywood. Men storfilm om musikikoner åbner også for en række kunstneriske og etiske dilemmaer.