Rapperen, komikeren og manuskriptforfatteren Donald Glover har vundet en lang række priser for den geniale tv-serie »Atlanta« om musikbranchen, racisme, og hvad det vil sige at være sort i USA i dag.

I sin nye serie »Swarm«, der kan ses på Amazon Prime, zoomer Glover ind på et popkulturelt fænomen, der har fyldt meget det seneste årti: Nemlig musikeres superfans – kaldet stans – og den magt, de har online.