Rammstein er tilbage, og de er stadig fede på den latterlige måde

ccc

De tyske rockgiganter er voldsomt veloplagte på deres ottende album, der svinger mellem alvor og tegneserieagtig ondskab.

Rammstein opererer på sit helt eget niveau. Knap 30 år inde i karrieren er den seks mand høje tyske armé ikke færdig med at overskride grænser og erobre nyt land. Deres ildspyende stadionkoncerter er stadig blandt de mest spektakulære omrejsende rockcirkusser, og på musikvideofronten er de fortsat i en liga for sig.

I den ni minutter lange billedside til 2019-singlen »Deutschland« rulles hele Tysklands blodige historie ud på visuelt overdådig og særdeles tabuoverskridende facon med blandt andet Moder Tyskland afbildet som sort amazonekvinde og Rammstein-medlemmerne som jøder, der bliver hængt i en tysk kz-lejr. Stærk kost for mange og – som altid med Rammstein – en konstant udfordring af samfundets æstetiske og moralske grænser.

Andre læser også