Da DR i foråret 2020 første gang begyndte at sende »Fællessang – hver for sig«, stod vi i begyndelsen af en global epidemi. Danmark var ligesom resten af verden lukket ned, og pludselig sad vi alle sammen derhjemme og savnede alt det, vi før tog for givet. Venner, familie og kolleger. Nærvær og fællesskab.
Her blev fællessangen en slags livline i en krisetid. På villaveje og altaner mødtes vi med naboerne og sang. Som en slags symbolsk modstandskamp mod en ydre fjende, der prøvede at splitte os ad. Selvom det ikke altid lød supergodt, var det alligevel noget ret særligt. Frem voksede en anden form for samvær og øget bevidsthed om vores fælles musikalske arv.
Del:
