I år er det ti år siden, at hiphopduoen Ukendt Kunstner, der består af rapperen Hans Philip og produceren Jens Ole McCoy, udsendte deres selvudgivne debut »Neonlys« og ændrede lyden i dansk rap inspireret af Drakes »Take Care«-album fra 2011.

Med en samling tungt producerede, filmiske numre med Hans Philips karakteristiske tilbagelænede rapflow som fikspunkt blev de hurtigt en af landets mest populære rapgrupper og skrev sig ind i musikhistorien med hits som »Fucking Nummer« og »Alting/Ingenting«.