Hun var kun 17 år, da hendes perfekte debutsingle væltede verden. Nu viser hun, at det ikke var en tilfældighed. Og at hun også kan være vred

Olivia Rodrigo er meget mere end monsterhittet »drivers license«. På debutalbummet »SOUR« favner hun både indfølte kærlighedsballader og vrængende poppunk. Generation Zs nye store stjerne har meldt sin ankomst.

Olivia Rodrigo på 17 år er aktuel med albummet »SOUR«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Universal
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det stinker at være 17 år og ulykkeligt forelsket. Du aner stadig ikke rigtig, hvem du er, og så bliver du ramt af den her endorfinbombe af hormoner, længsel og liderlighed, der får hele dit væsen til at styre i en retning, du ikke selv har nogen kontrol over. Og når det går galt – for det gør det jo – så styrter hele din verden i grus.

Som voksen er det nemt at tænke tilbage på de dramatiske brud og trække lidt på smilebåndet. Fordi vi ved, at det går over. Men når man står midt i det, betyder det alverden. Vi har alle sammen stået der. Følelserne er gigantiske. Og som sådan helt perfekte at skrive store og melodramatiske popsange om.

Selvom breakup-sangen er en disciplin, der er ligeså gammel som popmusikken selv, er det alligevel længe siden, jeg har hørt den eksekveret så overbevisende, som på debutalbummet »SOUR« fra det 18-årige amerikanske stortalent Olivia Rodrigo.

For de fleste af os dukkede hun op ud af ingenting, da hun tilbage i januar udsendte debutsinglen »drivers license« – en noget nær perfekt eksekveret powerballade om at være ung og få sit hjerte knust – og omgående strøg til tops på alverdens hitlister. Sangen har slået et hav af rekorder og er i skrivende stund blevet streamet godt en milliard gange på tværs af Spotify og YouTube.

Ud af Disney-spændetrøjen i en fart

Olivia Rodrigos astronomiske opstigen har været bemærkelsesværdig af flere årsager. Dels fordi nøjsomt opbyggede ballader som »drivers license« sjældent stryger til tops i en digital virkelighed, hvor du ikke har mere end en håndfuld sekunder til at fange folks opmærksomhed. Dels fordi hun inden udgivelsen af »drivers license« var mest kendt som en Disney-pige med bærende roller i ungdomsserierne »Bizaardvark« og »High School Musical: The Musical: The Series«.

Men i modsætning til andre Disney-børnestjerner som Miley Cyrus og Selena Gomez, der har måttet bruge årevis på at vriste sig fri af det pæne Disney-image, har Olivia Rodrigo nærmest gjort det fra den ene dag til den anden.

En del af forklaringen er nok, at hun i modsætning til sine forgængere har haft mulighed for at kommunikere langt mere direkte via sociale medier og her har kunnet opdyrke sin egen mere »autentiske« persona på en mere organisk måde uafhængig af Disney-rollerne.

En anden er, at hendes pladeselskab tilsyneladende har ladet hende gøre sin egen ting uden al for megen indblanding og detailstyring. Og det forstår man godt, når man hører sangene på »SOUR«, som alle er skrevet af Olivia Rodrigo selv i samarbejde med sangskriver og producer Dan Nigro. Niveauet er ganske enkelt tårnhøjt.

»Når Olivia Rodrigo allerede kan skrive så formfuldendte sange – og synge dem med så stor finesse og flot dosering af sine dramatiske virkemidler – i en alder af blot 18 år, så er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med en kvinde, som vi kommer til at høre meget mere til i de kommende år,« skriver Berlingskes anmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Universal.

Måske har man lært noget af den overvældende succes, som 19-årige Billie Eilish har haft med sin musik, der er lavet eksklusivt med hendes storebror Finneas. Generation Z kan godt selv og har ikke brug for en hær af professionelle sangskrivere og producere omkring sig. Autenticitet er i høj kurs, og det må sgu gerne have lidt kant og være weird.

Selvom Olivia Rodrigo i den grad mestrer den indfølte ballades kunst – ud over »drivers licence« står de fine øjeblikke i kø på sange som »traitor«, »1 step forward, 3 steps back« og »enough for you« – så er der også et par sange med overraskende smæk for skillingen.

Åbningsnummeret »brutal« er en vildt fængende knaldperle af crunchy guitarriffs og vrængende teenageangst anno 2021, der for første gang får mig til at tænke på Yeah Yeah Yeahs og Shania Twain i samme sætning. »And I’m so sick of seventeen/Where’s my fucking teenage dream?/If someone tells me one more time/»Enjoy your youth,« I’m gonna cry« lyder det undervejs, så enhver 17-årig, der har følt sig overvældet af tidens præstationsræs og forventningspres, burde føle sig genkendt.

Livgivende spændvidde og dynamik

Netop denne vekselvirkning mellem på den ene side eksplosiv alternativ rock og poppet punk og på den anden side de indfølte ballader giver albummet en livgivende spændvidde og dynamik. Det burde ikke rigtig fungere, men det gør det. Måske fordi teenagelivet netop er spændt ud mellem ekstreme følelsesmæssige yderpoler: vrede, tristesse, frustration, utilstrækkelighed, usikkerhed og fuck dig-attitude.

Den sang, der bedst favner det hele er også albummets stærkeste nummer. På »deja vu« indtager Rodrigo igen rollen som den forladte i et afsluttet forhold og kan nu – måske på Instagram? – følge, hvordan hendes eks gør præcis de samme ting med sin nye kæreste, som han gjorde med hende.

»And I bet that she knows Billy Joel/’Cause you played her »Uptown Girl«/You’re singing it together/Now I bet you even tell her how you love her/In between the chorus and the verse,« lyder det. Der er ingen tvivl om, at Rodrigo er vokset op med Taylor Swift og lader til at have nærstuderet hendes sans for perspektiv, historiefortælling og sigende detaljer, der giver sangene liv og specificitet.

Det er greb og detaljer som disse, der går på tværs af hele albummet, og som lover særdeles godt for fremtiden. For når Olivia Rodrigo allerede kan skrive så formfuldendte sange – og synge dem med så stor finesse og flot dosering af sine dramatiske virkemidler – i en alder af blot 18 år, så er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med en kvinde, som vi kommer til at høre meget mere til i de kommende år.

Olivia Rodrigo: »SOUR«. Geffen/Universal