For Dina Gelfer-Jørgensen er musik en livslang passion.
Hun har spillet cello, siden hun som barn begyndte på Det Danske Suzuki Institut i København, og i dag, i en moden alder, spiller hun blandt andet i Amatørsymfonikerne, som er et fuldt besat symfoniorkester med 60-70 medlemmer i København. Hun går også stadig til undervisning hos en privatlærer.
»Det er blevet en vigtig del af mit liv og min identitet. Det giver mig en masse. Min venskabskreds består efterhånden mest af folk, som spiller musik. Det er følelser, man arbejder med, og det er et godt supplement til mit arbejde. Man befinder sig mentalt i en anden verden, når man spiller, og det er meget inspirerende,« siger Dina Gelfer-Jørgensen, der er cand.polit. og til daglig arbejder med it-systemer som souschef i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Hun er også formand for Dansk Amatørorkester Samvirke (DAOS), som er organisation for godt 60 amatørsymfoniorkestre, lige fra fuldt besatte orkestre med 70 musikere til mindre orkestre med 20 medlemmer og kammerensembler.
Hendes eget forhold til musikken er typisk for orkestrenes medlemmer. Det er mennesker, for hvem aktiv musikudøvelse en vigtig del af livet, og derfor har de seneste to år været en prøvelse, fordi de i lange perioder på grund af nedlukning ikke har kunnet øve sig i fællesskab i orkestrene og spille koncerter.
Coronakrisen har, siger Dina Gelfer-Jørgensen, været belastende for både musikerne og for orkestrenes ledelser, der i takt med nedlukninger og åbninger har kæmpet med planlægning, støtteordninger, tabte indtægter og aflyste koncerter og prøver.
»Vi har været sat i stå, og på længere sigt kan det betyde, at vi mister medlemmer. Umiddelbart er min vurdering, at vi nok skal komme i gang igen. Men det vil tage noget tid musikalsk at komme op på niveau igen,« siger Dina Gelfer-Jørgensen.

Genåbningen, som et politisk flertal besluttede forleden, er godt nyt for landets amatørorkestre. Mange fungerer under folkeoplysningsloven, hvor interessenterne nu igen må optage aktiviteterne.
Men krisen har også haft store økonomiske omkostninger.
»I foråret 2020 var der en offentlig støttepulje på tre millioner kroner, men der blev ansøgt om ni millioner, og en stor del af ansøgningerne kom fra amatørorkestrene. De havde bundet sig til leje af koncertlokaler og havde kontrakter med dirigenter og solister. Nogle har man kunnet forhandle med, men man har tabt penge. Blæserorkestrene har været hårdere ramt, end vi har, fordi de er vant til at spille til byfester, og de har i vid udstrækning været aflyst,« siger Dina Gelfer-Jørgensen.
Phillip Faber-effekten
I Dansk Amatørorkester Samvirke og søsterorganisationen Dansk Amatør Orkesterforbund (DAO), der repræsenterer omkring 90 medlemsorkestre, er i alt fire orkestre lukket i coronatiden.
»Der er to orkestre hos os, som er lukket, måske ikke på grund af corona, men det har været den udløsende faktor,« siger Dina Gelfer-Jørgensen.
Hos DAO, der primært har blæserorkestre som medlemmer, siger generalsekretær Jonas Viggo Pedersen, at der også her er tale om orkestre, som i forvejen var lukningstruede, fordi de havde svært ved at tiltrække medlemmer. Men corona blev dråben, som fik bægeret til at flyde over.
»Man kan roligt sige, at det har været en krise for os. Nedlukningerne har betydet, at vi i lange perioder ikke har kunnet spille musik sammen,« siger Jonas Viggo Pedersen, der taler om en polariserende effekt.
»I nogle orkestre har medlemmerne været helt vildt sultne efter at komme i gang. Men andre har oplevet, at det har været svært at komme op i omdrejninger igen, efter at man har ligget stille i en periode. Nogle orkestermedlemmer har fået nye vaner med at se »Vild med dans«, eller hvad man ellers har brugt tiden på, og det har været svært at få dem tilbage til truget,« siger Jonas Viggo Pedersen, der er uddannet dirigent og dirigerer kor og orkestre og også er formand for Amatørmusik Danmark, som repræsenterer 16 organisationer for kor og orkestre.
Særligt ungdomsorkestrene har haft svært ved at få medlemmerne tilbage efter en nedlukning.
»Når man er ung, har man nogle interesser, og hvis man ikke kan dyrke dem, så får man nogle nye interesser. Og så er det svært at få folk tilbage.«

Orkestrene har tabt penge, fordi de ikke har kunnet gennemføre koncerter, men Jonas Viggo Pedersen mener, at det kontinuitets- og traditionstab, som krisen har påført orkestrene, er alvorligere end de økonomiske tab. Han ser dog også noget positivt i krisen.
»Der har været det, som jeg kalder Phillip Faber-effekten. Fællessang og fælles musikudøvelse er kommet mere i fokus, og hvis man ser på de politiske meldinger den seneste uge, så er det jo helt utroligt, så meget, politikerne nu hepper på kulturlivet, og det er faktisk vand på vores møller. Krisen har været hård for de professionelle og for os, men musiklivet er begyndt at tale sammen i en grad, man aldrig har gjort før. Vi har fået øjnene op for fælles interesser,« siger Jonas Viggo Pedersen.
Ifølge Dina Gelfer-Jørgensen er amatørorkestrene en meget vigtig del af det musikalske økosystem.
»Mange af de unge professionelle musikere og dirigenter får deres første erfaringer som solister og dirigenter hos os, amatørorkestrene. Hertil kommer, at vi i amatørorkestrene er en vigtig del af publikumsgrundlaget for de professionelle orkestre,« siger Dina Gelfer-Jørgensen.
Hun kalder amatørmusiklivet en vigtig del af grundlaget for det professionelle musikliv.
»Det er de professionelle musikere, der underviser og dirigerer os, og det også dem, der er vores inspirationskilder og forbilleder. De professionelle musikere får indtægter fra at dirigere og undervise os og for at optræde sammen med os ved koncerter. Vi er en vigtig indtægtskilde for dem. I og med at vi er blevet ramt af coronakrisen, har det også ramt nogle af de professionelle,« siger Dina Gelfer-Jørgensen.
Et tab af livskvalitet
Mange af musikerne i de 150 orkestre og bands, som er medlem af DAOS og DAO, bruger rigtig meget tid på musik. En ugentlig orkesterprøve tager typisk tre timer. Hertil kommer weekendprøver og koncerter. Mange spiller også i flere orkestre.
»Hertil kommer, at man skal øve sig derhjemme, for ellers lykkedes det ikke. Så det gør man, meget. Jeg har selv en målsætning om at øve mig halvanden time om dagen ... men det når jeg nu ikke altid,« siger Dina Gelfer-Jørgensen og griner.
Hun beklager de økonomiske tab, de lukkede orkestre og risikoen for, at orkestermedlemmer vil sive, men det værste ved coronatiden har været det tabte fællesskab i orkestrene.
»For mig som orkestermedlem er det vigtigste prøvearbejdet. Jo, det er fint og godt at præsentere det for andre ved en koncert, og man skal have det mål at stræbe efter, men det er det daglige arbejde og orkesterprøverne, som er det vigtigste. Så krisen har været et stort tab af livskvalitet. Det har været dødssygt at gå derhjemme og ikke kunne komme til orkester,« siger Dina Gelfer-Jørgensen, som nu heldigvis kan se frem til, at det igen bliver muligt at mødes i orkestrene.




