Dansk Verdi-forsker gør sensationelt fund i Italien: »Det kommer nok aldrig til at ske igen«

I mere end 30 år har Knud Arne Jürgensen forsket i Giuseppe Verdis liv og musik. Nu kan han offentliggøre af et enestående stykke balletmusik, som han allerede fik færten af i 1989.

Verdis opera »Nabucco« opføres over hele verden, her på det antikke teater Herodes Atticus' Odeon ved foden af Akropolis i Athen i 2018. Nu har den danske ballet- og musikhistoriker Knud Arne Jürgensen fundet et ukendt balletpartitur til operaens 3. akt. ARIS MESSINIS

Det sker yderst sjældent, men af og til lykkes det med held og ihærdighed en forsker at finde et nyt værk af en af de store klassiske komponister.

Det er nu sket for den danske ballet- og musikhistoriker, dr.phil. Knud Arne Jürgensen.