Dansk musik boomer af kvindeligt talent lige nu. Men der er stadig lang vej til en branche i balance.

Kvinder er stadig i undertal i dansk musik og møder ifølge ny DR-rapport markant flere barrierer på deres vej ind i musikken. Men tingene begynder så småt at bevæge sig i den rigtige retning, skriver Berlingskes musikredaktør.

»Alene siden nytår er der landet markante album fra både mere erfarne navne som MØ, Marie Key, Camilla Munch og Katinka Band, men også en strøm af bemærkelsesværdige debutplader fra artister som Brimheim, Greta, eee gee, Mekdes og Bette.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Axel Schütt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er som om, at der er ved at ske noget med den skæve kønsbalance i dansk musik. Set fra mit skrivebord har udbuddet af kvindeligt talent i hvert fald sjældent været større. Lige for tiden vrimler det frem med interessante nye navne og stærke udgivelser. Og det i et tempo, der er til at blive helt stakåndet af.

Alene siden nytår er der landet markante album fra både mere erfarne navne som MØ, Marie Key, Camilla Munch og Katinka Band, men også en strøm af bemærkelsesværdige debutplader fra artister som Brimheim, Greta, eee gee, Mekdes og Bette. Inden længe kan talenter som Lucky Lo og Prisma forhåbentlig også føjes til listen. Og sidste år var det navne som Selma Judith, Erika de Casier og Coco O. der stod bag nogle af årets allerbedste danske plader, mens artister som Jada, Tessa og Clara er blevet en ny tids popstjerner.

Boomet af stærke kvindelige artister i dansk musik er muligvis bare et øjebliksbillede, men jeg mindes ærlig talt ikke en tid, hvor talentmassen har været så stor. Det betyder ikke, at alle musikbranchens problemer er løst. Det er de langtfra. Ikke desto mindre ser jeg det som et udtryk for, at tingene trods alt begynder at flytte sig i den rigtige retning.

Hvorfor er det så overhovedet interessant at snakke om musikernes køn? Kan det ikke være lige meget, hvis bare musikken er god? Jo, det kan det. Og det burde det. Men det er det bare ikke. For har man fulgt bare lidt med, så ved man også, at netop den skæve kønsbalance – vi snakker cirka 80/20 på tværs af stort set alle niveauer af branchen – har været et af de mest omdiskuterede emner i dansk musik i mange år.

På tværs af musikbranche og medier er der efterhånden bred konsensus om, det er et problem, som der skal gøres noget ved. Selvom vi formelt set har ligestilling i Danmark, så har kvinder historisk set bare haft sværere ved at gøre sig gældende indenfor musikken end mænd. Groft sagt har mænd kunnet gøre det hele – synge, skrive, komponere og producere – mens kvinder har måttet nøjes med at synge og se godt ud

Alt tyder på, at kvinder skal bryde igennem langt flere barrierer for at blive noget indenfor musikken. Det underbygges i hvert fald af en helt ny rapport fra DR om den kønslige ubalance i dansk musik. Her fremgår det blandt andet, at andelen af kvinder i dansk musikliv bliver lavere og lavere, jo længere op i fødekæden vi kommer. Fra ligefrem at være i overtal på musikskolerne til i den helt anden ende af fødekæden kun at modtage ti procent af udbetalingerne fra Koda.

Det er der mange grunde til, men én ting er helt sikkert: Skal der rykkes på balancerne kræver det en målrettet og flerstrenget indsats på tværs af hele musikkens fødekæde. Fra musikundervisningen i folkeskolen og ungdomsårene over pladeselskaber og liveområdet til radio, tv og streamingtjenester.

Og det er netop det, vi ser på tværs af store dele af fødekæden lige nu. Et væld af talentudviklingsprogrammer særligt rettet mod unge kvindelige talenter har set dagens lys i de senere år. Roskilde Festival lægger sig i selen for at booke en masse markante kvindelige musikere og rollemodeller. På DRs radiokanaler er andelen af musik med kvindelige artister stigende, mens Spotify sætter særligt fokus på kvindeligt talent på diverse centralt placerede spillelister. Tiden, hvor tv-transmitterede award shows var nærmest støvsuget for kvinder, er endegyldigt forbi.

På den måde er der tydeligvis en øget bevidsthed omkring problematikken hele vejen rundt, og det er alt sammen noget, der stille og roligt bidrager til at udjævne den bane, der spilles på. Mit ærinde her er blot at sige, at jeg synes, at vi begynder at se de første tegn på, at indsatsen bærer frugt. Både når vi kigger på, hvad der rent faktisk bliver udgivet, og hvad vi som musikforbrugere, radiolyttere og festivalgængere bliver præsenteret for.

Samtidig må vi konstatere, at efterspørgslen ikke helt har fulgt det øgede udbud. Der er hård kamp om den begrænsede plads i solen, og kigger vi isoleret på streamingtjenesterne, er det stadig er mændene, der sidder tungt på toppen af hitlisterne. Måske det ændrer sig med tiden. Måske ikke. Alle har ikke lige meget ret til succes. Men alle bør i det mindste have ret til ikke at blive forskelsbehandlet på vejen derhen – alene på grund af sit køn.

Streaming-succes er dog langtfra det eneste saliggørende. Musik er også kunst, og god kunst kan ikke nødvendigvis måles. Lige nu er der grund til at glæde sig over det stærke udbud af markante danske kvindelige musikere. Musikere, der opererer på højt kunstnerisk niveau, og som ikke nøjes med at være galionsfigurer, men insisterer på at være kaptajn på eget skib. Med kursen sat mod en fremtid i mere balance.