»Stemmeslugeren« Aggesen kan ikke følge med K-koryfæer: »Ingen tvivl om, at han har klaret sig dårligere«

Simon Aggesen kan ikke hamle op med tidligere K-borgmestre, når det kommer til personlige stemmer. Især én eksborgmester slår ham med længder. Aggesen forklarer selv, at partiet satsede på at promovere flere kandidater frem for en.

 
"Min telefon er på lyd" lyder det fra Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), da han taler med pressen. Video: Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den afgående borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen, K, blev natten til torsdag udråbt som kommunens »største stemmesluger«.

Korrekt, men sammenligner man Simon Aggesens personlige stemmetal med tidligere konservative frontfigurer på Frederiksberg, er billedet et helt andet.

Simon Aggesen klarede sig markant dårligere end eksborgmestrene Jørgen Glenthøj, K, og Mads Lebech, K, der ved tidligere kommunalvalg slugte en langt større del af de konservative stemmer. Det viser en gennemgang af de personlige stemmetal på KMD.dk.

»Der er ingen tvivl om, at han har klaret sig dårligere, hvis man sammenligner hans personlige stemmetal med forgængernes. Der er tilmed oplagte forklaringer på den lave opbakning til Aggesen,« siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Simon Aggesen fik 22 procent af De Konservatives stemmer på Frederiksberg ved dette års kommunalvalg, mens forgængeren Jørgen Glenthøj indkasserede næsten 28 procent af K-stemmerne i 2017 og hele 38 procent ved valget i 2013.

Mads Lebech, som var konservativ borgmester på Frederiksberg i perioden 2001-2009, var i en helt anden liga. Han hapsede knap 70 procent af De Konservatives stemmer i 2005 og næsten 60 procent af stemmerne i 2001.

Der er altså en markant forskel på Aggesen og de andre borgmestre i den konservative kongerække, selvom De Konservative samlet gik frem ved dette års kommunalvalg på Frederiksberg.

Oplagt forklaring

Ifølge eksperter er der en helt åbenlys forklaring.

Ekstra Bladet kunne for et år siden afdække, at Simon Aggesen i oktober 2016 havde købt en stor herskabslejlighed på Frederiksberg Allé til en ganske lav kvadratmeterpris af Dansk Bibelskole. Borgmesteren delte siden lejligheden i to og solgte de to dele i sommeren 2020. Den handel indbragte borgmesteren en gevinst på 11 millioner kroner.

Det skete, alt imens han selv tordnede mod boligspekulation på Frederiksberg. Erhvervsstyrelsen undersøgte siden, om Dansk Bibelskole havde solgt lejligheden for billigt til Aggesen, men styrelsen konkluderede, at det ikke var tilfældet.

Selvom Simon Aggesen blev renset af Erhvervsstyrelsen, vurderer Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab, at boligsagen kan have kostet K-borgmesteren stemmer:

»Man trækker ikke personlige stemmer ved at være i medierne med skandaler eller udfordringer, som andre ville kalde det. Det hjælper selvfølgelig, hvis man bliver renset, men det er ikke al omtale, der er god omtale. Sagen vil også stadig være i vælgernes hukommelse.«

Sagen om Simon Aggesens bolig oprullet af Ekstra Bladet kan have kostet stemmer, vurderer eksperter. Her ses Aggesen i Frederiksberg Have. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Robert Klemmensen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, kommer med samme vurdering:

»Noget af det, der gik galt for De Konservative, er vælgernes fravalg af Aggesen. Det ville næsten være naivt at tro, at boligsagen ikke har spillet en rolle. Også selvom han er blevet renset efterfølgende af forskellige instanser.«

Tungen på vægtskålen?

De personlige stemmetal er kommet, alt imens Simon Aggesen & Co. stadig slikker sårene efter tirsdagens valgnederlag. Efter 112 år med konservativt styre må De Konservative nemlig afstå borgmesterposten på Frederiksberg til Michael Vindfeldt og Socialdemokratiet, der står til at danne flertal med De Radikale, Enhedslisten og SF.

Valget udviklede sig til en regulær gyser, og det var mindre end 1.000 stemmer, der i sidste ende adskilte rød og blå blok på Frederiksberg.

Karina Kosiara-Pedersen vurderer, at Aggesens lave popularitet potentielt kan have kostet De Konservative borgmesterposten på Frederiksberg, fordi sympatien for den politiske leder også smitter af på opbakningen til resten af partiet:

»Når vi ved, at lederen kan trække mange stemmer, er det meget muligt, at en mere populær spidskandidat for De Konservative kunne have trukket de sidste stemmer, som havde sikret De Konservative magten. Særligt når man ser på, hvor få stemmer, der adskiller blå og rød blok på Frederiksberg,« siger hun, men påpeger, at Aggesen-vælgere også kan have stemt på partiet.

Demografiske forhold kan dog også have påvirket tilslutningen. En vis andel af vælgerne bestod af unge tilflyttere, der normalt ikke bejler til et parti som De Konservative. Antallet af ældre og trofaste K-vælgere svinder også ind, i takt med at årene går, påpeger Robert Klemmensen. Han tør ikke sige, om Aggesen er skyld i nederlaget, men boligsagen har i hvert fald ikke gavnet:

»Det er få tusinde vælgere, måske hundrede vælgere, der afgjorde valget. Der hjælper det ikke at have sådan en sag.«

Aggesen: Vi satsede bredt

Berlingske har bedt Simon Aggesen om at forholde sig til hans personlige stemmetal. Han skriver, at tallene stemmer overens med De Konservatives valgstrategi:

»Nu da de personlige stemmetal er kommet ud, kan jeg se, at vi valgte rigtigt, da vi satsede på et bredt og stærkt kandidathold. Jeg mener, det er vigtigt for en moderne leder at samle et stærkt hold, og det har hele tiden været strategien for De Konservative på Frederiksberg,« skriver han og fortsætter:

»Valgkampen har ikke skulle handle om mig, men om hele det konservative hold. Og det har virket i og med vi samlet set er gået frem siden de seneste valg, hvor næsten 25.000 frederiksbergborgere har sat kryds ved De Konservative. Derfor var jeg også glad, da jeg så, at vi havde fem kandidater i top ti over flest personlige stemmer og yderligere to til i top 15,« siger Aggesen.