Det statsejede selskab Sund & Bælt har indgået en aftale med ingeniørvirksomheden NIRAS.

Og netop den aftale kan komme togrejsende til gavn.

Det fremgår af en pressemeddelelsen fra Sund & Bælt.

Aftalen går ud på, at NIRAS skal rådgive Sund & Bælt på en indledende undersøgelse af to anlægsprojekter, der skal give plads til flere tog på jernbanen uden om København H.

»Vi er meget glade for, at vi nu er på plads med rådgivning på de to vigtige jernbaneprojekter, som sammen med vores øvrige aktiviteter med udvidelsen af Ny Kastrup Station på Amager vil være et løft af den kollektive transport,« siger anlægsdirektør i Sund & Bælt, Lars Fuhr Pedersen.

De to projekter er en del af den socialdemokratiske regeringens Infrastrukturplan 2035 fra sommeren 2021. Det indgår som delprojekter i en sydlig jernbanekorridor, der ifølge Sund & Bælt eksempelvis skal løse et stigende kapacitetsproblem på Københavns Hovedbanegård ved at lede dele af togtrafikken uden om stationen.

Kortere rejsetid

Hvis det står til Infrastrukturplan 2035, skal korridoren skabe mulighed for flere direkte togafgange og kortere rejsetid mellem Jylland/Fyn, Vestsjælland, Roskilde, Københavns Vestegn og Amager.

Det vil kræve en  udvidelse af Københavns Lufthavns Station, men også et nyt overhalingsspor til godstog ved Kalvebod.

Et nyt vendespor ved Københavns Lufthavn Station skal gøre det muligt at vende forsinkede tog fra Sverige umiddelbart efter perron, så forsinkelser ikke breder sig til andre tog ved Københavns Hovedbanegård.

Dette vendespor skal også gøre det muligt at køre flere Øresundstog mellem Malmø og Københavns Lufthavn Station.

Den øgede kapacitet på strækningen er samtidig nødvendig, da der forventes mere togtrafik, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbner, lyder det fra Sund & Bælt.

I pressemeddelelsen fremgår det, at de to projekters indledende undersøgelse blandt andet indeholder en afklaring af VVM-pligt, udarbejdelse af projektforslag og visualisering heraf. Derudover er der også en række analyser, herunder en anlægsøkonomisk og en samfundsøkonomisk beregning.

Arbejdet løber frem til forår 2023, hvorefter projekterne afrapporteres til Transportministeriet.