Fut, fut: Så hurtigt vil Frank Jensen sende københavnere med toget til Stockholm og Hamborg

Hurtigtog skal barbere rejsetiden på skinner ned mellem København, Stockholm og Hamborg i 2035, bebuder Københavns overborgmester Frank Jensen. Ikke urealistisk, vurderer forsker. Men det afhænger af kæmpe, svensk investering.

ARKIVFOTO: Shinkansen fra Japan er et af verdens hurtigste højhastighedstog. Og nu drømmer overborgmester Frank Jensen om, at man kan indføre noget af farten på skinnerne mellem Stockholm, København og Hamborg. ADRIAN DENNIS

Hvis du stiger på toget på Københavns Hovedbanegård i dag med kurs mod enten Stockholm eller Hamborg, så vil det tage mellem fem og fem og en halv time, før du er fremme ved din destination.

Men det vil Københavns overborgmester Frank Jensen (S) gerne have lavet om på.