Det er kun syv år siden, at Nørreport Station blev renoveret for flere hundrede millioner kroner.
Nu er der så alvorlige tegn på slid, at politikerne på Københavns Rådhus i samarbejde med DSB er blevet enige om at afsætte midler til en foranalyse, der skal undersøge, hvordan forholdene på Danmarks mest trafikerede station kan forbedres.
I »den lille budgetaftale«, hvor partierne forhandler om de overskydende midler fra sidste år, er der afsat 800.000 kroner. Det samme betaler DSB til analysen, der skal undersøge, hvordan slidproblemerne kan løses.
Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at pladsen ved Nørreport Station inden for 15 år vil kræve en totalrenovering – på trods af at den altså blev anlagt i 2015. Det skriver Magasinet KBH.
Miseren kunne være undgået, hvis man fra starten havde brugt lidt mere krudt på materialer og udførelse, skriver Berlingskes arkitekturredaktør Holger Dahl:
»Resultatet er, at den fine station syv år efter, at den stod funklende færdig, ser næsten lige så ussel og slidt ud som den sørgelige undskyldning for et trafikknudepunkt, den erstattede.«
Ifølge seniorforskningskonsulent ved Landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet Jan Støvring er det især et spørgsmål om korrekt vedligeholdelse.
»Det er voldsomt, og det er vigtigt, at sådan et byrum ser flot ud og fungerer fra dag et – men også efter syv år og 25 år,« siger han og fortsætter:
»Jeg mener, at man bør kunne få det til at fungere med den rette drift og vedligehold. Men det kræver andre rutiner, og det er muligt, at omkostningerne er større end det, man har afsat til formålet. I denne sag ser det ud, som om design og kommunens driftsrutiner ikke er afstemt.«
En form for desperation
Ansvaret for stationen, hvor det anslås at 250.000 mennesker hver dag færdes, er delt mellem Københavns Kommune og DSB. Kommunen har ansvaret for belægningen og belysningen over jorden, mens DSB er ansvarlig for trapper, bygninger og de underjordiske elementer.
Til sin del har DSB allerede modtaget 25 millioner kroner fra et bredt flertal i Folketinget i den såkaldte Infrastrukturplan 2035 – til »forskønnelse af Nørreport Station«.
En af kommunens store udfordringer er pladsens belægning. Den består af granitfliser og rustfrit stål, som kræver mere vedligeholdelse end den belægning, der bruges i det meste af København.
Fliserne knækker og vipper – og risikoen for faldulykker vokser.
Ifølge Jan Støvring er det de fejemaskiner, der rydder op efter københavnerne, som skaber problemer.
»Når Københavns Kommune kører rundt med en fejemaskine, suger de hver gang en lille smule fugemateriale mellem stenene op. Det er et problem, for så trænger vand ned i belægningen, der begynder at vippe,« siger han og fortsætter:
»Det er et problem, man ser ikke kun ved Nørreport, men flere steder, for det er nemmere at suge fugemateriale op end at lægge nyt ud.«
Når der opstår skader på granitfliserne, erstatter man dem ikke med nye. I stedet bruger man asfalt til at lappe hullerne.
»Det er symptombehandling og æstetisk en dårlig løsning. Det er et udtryk for desperation – men også et udtryk for, at det skal virke hver dag,« siger Jan Støvring.
»Problemerne skal tages i opløbet, inden det kommer til en knækket flise. Det skal man have meget mere fokus på i det løbende vedligehold.«
Større krav til byrum
Et andet problem er de 11 høje glascylindre, som skjuler stationens luftkanaler. Glasrørene bliver jævnligt udsat for hærværk, men der er ifølge Magasinet KBH ikke afsat midler til at udskifte dem.
»Det kunne man muligvis have sagt sig selv,« siger Jan Støvring.
Ifølge seniorforskningskonsulenten er det i sidste ende et spørgsmål om, at pengene skal følge med, når man ønsker særlig byrumsarkitektur.
»Vi stiller større og større krav til vores byrum. Særlige steder får en særlig identitet, som bygges op af særlige materialer. Det synes jeg er berettiget på Nørreport,« siger han.
»Det kræver bare, at der tilføres midler. Spørgsmålet er, om budgettet til drift og vedligeholdelse er stort nok til at bevare den byrumsarkitektur, vi ønsker os.«
