Det var »rystende« for Cecilia Lonning-Skovgaard (V), da Berlingske i efteråret kunne fortælle, at hendes jobcentre i to år ikke havde henvist én eneste ledig til et job.

»Det er rystende for mig at skulle læse i Berlingske, at vi ikke benytter de her redskaber. Det harmonerer ikke med, hvad jeg tidligere er blevet informeret om. Vi skal have rettet op nu,« sagde hun til Berlingske 14. oktober sidste år.

Hun understregede flere gange i samme interview, at hun ikke havde været klar over, at de jobcentre, hun som beskæftigelses- og integrationsborgmester har ansvaret for, slet ikke havde henvist ledige til job.

»Det var først, da I skrev det. Det er første gang, jeg hører de her tal,« sagde hun i interviewet 14. oktober.

Nu kan Berlingske fortælle, at hun allerede adskillige dage før, nemlig 4. oktober, havde fået det at vide at sin egen forvaltning. Det viser et internt dokument, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Tre dage efter godkendte Cecilia Lonning-Skovgaard dokumentet. Hun har dermed set og bekræftet, at der ikke var lavet nogle henvisninger af ledige, på trods af at hun nægtede at kende til dette. Det skriver DR.

Det får nu flere eksperter til at kritisere borgmesteren for magtmisbrug, utroværdighed og for ikke at holde sig til sandheden.

Placerede ansvaret hos direktør og tog jobbet fra hende

Cecilia Lonning-Skovgaards viden om de manglende henvisninger er især central, fordi hun på baggrund af historien fra Berlingske fjernede jobcenterdirektør Marianne Sørensen fra sin post.

Det skete, få timer efter at historien blev udgivet, og den hastige manøvre er sidenhen blevet kaldt ulovlig af Djøf og HK. Ikke mindst fordi Marianne Sørensen angiveligt først hørte i medierne, at hun havde mistet sit job.

»Jeg agerer på baggrund af den information, jeg får. Når jeg ikke bliver oplyst korrekt om, hvad der er op og ned, så er sagen ikke så meget længere,« sagde Cecilia Lonning-Skovgaard.

Selv kunne Cecilia Lonning-Skovgaard ikke pege på én fejl, som var hendes eget ansvar, men efterfølgende kunne Berlingske fortælle, hvordan Lonning-Skovgaards egen forvaltning klart beskrev, at hun som borgmester selv bar ansvaret for de manglende henvisninger.

»Dybt problematisk ledelsesstil« og anklager om karaktermord

Cecilia Lonning-Skovgaard har længe befundet sig i et massivt stormvejr på grund af sagerne om hendes jobcentre. Affæren begyndte med Berlingskes dækning af de københavnske jobcentre sidste efterår.

Rengøringsselskabet De 5 Stjerner havde henvendt sig til jobcentrene med 450 ledige stillinger, men fik kun to ansatte ud af det. Også i denne sag var Cecilia Lonning-Skovgaard stærkt forundret over sine egne jobcentres håndtering.

14. oktober kunne Berlingske så fortælle, at jobcentrene i to år ikke havde henvist en eneste ledig til job, og at det derfor ikke havde haft direkte konsekvenser, hvis man som kontanthjælps- eller dagpengemodtager har sagt nej til at tage et arbejde uden gyldig grund.

Det mødte hård kritik fra flere eksperter, der kaldte henvisningerne et helt centralt redskab til at få de titusindvis af ledige københavnere i job.

13. januar kom det frem, at endnu en direktør i forvaltningen, Line Nørbæk, havde mistet sit job under Venstre-borgmesteren.

Derefter fulgte et åbent brev, som Djøf og HK havde skrevet på vegne af 2.000 medarbejdere i Cecilia Lonning-Skovgaards forvaltning, og som Berlingske kom i besiddelse af.

»Beskæftigelsesborgmesteren fortsætter en dybt problematisk politisk ledelsesstil, der er kendetegnet ved manglende tillid til forvaltningens medarbejdere, store dele af sin egen administrative ledelse og en manglende forståelse for, hvordan man skaber gode rammer for en veldrevet forvaltning,« stod der blandt andet i brevet.

I slutningen af januar skrev Politiken, at borgmesteren havde overtrådt sine beføjelser ved at blande sig i afgørelser om aktindsigt og ved at købe juridisk bistand fra et privat firma.

Så er vi fremme ved februar. I begyndelsen af måneden kunne Berlingske på baggrund af en henvendelse fra »et stort antal medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen« til whistleblowerordningen i Københavns Kommune berette om en endog meget hård kritik af borgmesterens ledelsesstil.

Henvendelsen tegner et billede af en borgmester, der »udøver vedvarende mobning«, »råber, græder og skriger« af medarbejdere, nægter at hilse på specifikke medarbejdere og angiveligt diskriminerer gravide.

I et skriftligt svar til Berlingske beskrev Cecilia Lonning-Skovgaard, at »inden for de sidste par uger er der opstået et forsøg på karaktermord på mig gennem bagvaskelse i medierne«.

Få dage senere fortalte Lonning-Skovgaard, at hun vil søge professionel hjælp til at arbejde med både stresshåndtering og sin måde at kommunikere med sine medarbejdere på, selvom hun ikke er enig i det fulde billede, der er blevet tegnet af hende.

Samtidigt vil der nu blive startet en undersøgelse af arbejdsmiljøet i den kriseramte forvaltning af Københavns Kommunes arbejdsmiljørådgiver.

Magtmisbrug og usandheder

Den seneste sag om Cecilia Lonning-Skovgaards kendskab til de manglende henvisninger får flere eksperter til over for DR kraftigt at kritisere Lonning-Skovgaards ageren.

Ifølge professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve er det tydeligt, at borgmesteren har været informeret om jobcentrenes praksis.

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er enig.

Derfor fremstår hendes tidligere udtalelser som »fuldstændig utroværdigt og i virkeligheden et udtryk for, at hun ikke holder sig til sandheden«, siger Roger Buch til DR.

Fjernelsen af Marianne Sørensen er ifølge ham et udtryk for magtmisbrug, lyder det.

»Det er i virkeligheden at misbruge sin magt som politiker, at man træffer en beslutning, som er i modstrid med det, som politikeren ved på det pågældende tidspunkt. Der er vi ovre i, at man bruger sin magt på en måde, som man ikke skal.«

Cecilia Lonning-Skovgaard oplyser i en skriftlig kommentar, at hun vil afvente undersøgelserne og ikke har yderlige at tilføje.

”Der er rejst en række kritikpunkter af mig i det whistleblowerpapir, som er sendt til kommunens borgerrådgiver, og som jeg kan forstå på pressen, at der vil blive indledt en undersøgelse af. Jeg har tidligere forholdt mig til kritikpunkterne i mere overordnede vendinger og har ikke mere at tilføje i respekt for de undersøgelser, der skal igangsættes,« skriver hun og fortsætter:

»I min egen forvaltning har vi netop igangsat en undersøgelse via Arbejdsmiljø København, som jeg ser frem til at få resultaterne af, så vi kan komme videre med at få skabt et godt arbejdsmiljø.«