Krænkende adfærd, forskelsbehandling af gravide, kritisable krav om at begrænse journalisters aktindsigt og brug af advokater til at presse direktionen.
Det er blot nogle af de kritikpunkter, der bliver rejst mod beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
I en lækket henvendelse, Berlingske har læst, fra »et stort antal medarbejdere i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen« til whistleblowerordningen i Københavns Kommune, berettes om en meget hård kritik af borgmesterens ledelsesstil.
Frederik Waage er professor og ekspert i forfatnings- og forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Han understreger, at man skal være påpasselig med sådanne anonyme henvendelser, men anklagerne imod Cecilia Lonning-Skovgaard er alvorlige.
»Det er meget alvorlige ting, det her. Hvis det står til troende, så vil hun ikke kunne fortsætte som borgmester. Men borgmesteren skal ikke dømmes på forhånd,« siger han.
I forvejen er Cecilia Lonning-Skovgaard tilsyneladende i krig med de ansatte sin forvaltning.
Berlingske beskrev 14. januar, at Djøf og HK i et åbent brev på vegne af 2.000 ansatte blandt andet beretter, at »beskæftigelsesborgmesteren fortsætter en dybt problematisk politisk ledelsesstil, der er kendetegnet ved manglende tillid til forvaltningens medarbejdere«.
Og B.T. kunne 20. januar fortælle, at ansatte beskylder Cecilia Lonning-Skovgaard for »at mobbe medarbejdere og opføre sig som enevældig kejser«.
Oven i den kritik kommer så henvendelsen til København Kommunes whistleblowerordning, hvor i der blandt andet står:
»Gravide er som konsekvens blevet flyttet til andre opgaver i forvaltningen og er blevet holdt uden for Cecilia Lonning-Skovgaards synsfelt, både fysisk og i forhold til opgaver.«
Kan være helt uegnet som borgmester
En beskæftigelsesborgmester beskyldes altså for diskrimination af gravide i strid med ligebehandlingsloven.
»Man læser det med vantro. Hvis man virkelig skal tro på alt, der står i denne her anonyme henvendelse, så er borgmesteren jo helt uegnet til at varetage stillingen,« konstaterer Frederik Waage, men tilføjer så.
»Det er en grundlæggende svaghed ved whistleblowerordningen, at den er anonym, og at ordningen kan benyttes til at smæde folk til, man er uenig med, uden konsekvenser,« siger professoren.
Derfor forestår der nu en større udredning af påstandene i henvendelsen til whistleblowerordningen i Københavns Kommune.
Der er behov for, at påstande bliver undersøgt, mener han.
»Hvis der er dokumentation for, at det er rigtigt, så er det klart, at det er alvorligt,« siger Frederik Waage.
Forsøg på karaktermord
I et skriftligt svar til Berlingske svarer Cecilia Lonning-Skovgaard følgende:
»Indenfor de sidste par uger er der opstået et forsøg på karaktermord på mig gennem bagvaskelse i medierne. Først var det anonyme kilder i flere medier. Nu er det gennem en anonym whistleblowerhenvendelse, der angiveligt skulle være sendt i fredags, som hverken direktionen eller jeg har set, men som er sendt til flere medier. Jeg vil ikke gå i detaljer med anklagerne der går i øst og vest, men de er voldsomme og personlige og tegner et billede, jeg på ingen måde kan genkende,« skriver hun.
Cecilia Lonning-Skovgaard henviser desuden til resultaterne i en trivselsundersøgelse foretaget i forvaltningen:
»Hvis jeg skal forholde mig til fakta, så viser mit sekretariats seneste trivselsundersøgelse fra foråret 2021, at medarbejderne selv vurderer deres trivsel og motivation som 6,5 på en skala fra 1 (slet ikke) til 7 (i meget høj grad). Derudover er der ikke tilgået mig nogle klager. På det næste møde i det politiske udvalg på mandag får udvalget en redegørelse for forløbet omkring den eksterne juridiske rådgivning som forvaltningen har modtaget fra DLA Piper. Samtidig er der lige nu et forløb, hvor jeg har bedt Arbejdsmiljø København om at hjælpe med trivslen i forvaltningen,« skriver hun.
