København har ingen bjerge, og selv i de koldeste vintermånederne skal man kigge langt efter sne inde i den flade by.
Det manglende snelandskab er dog ikke ensbetydende med, at københavnerne ikke skal have muligheden for at stå på ski, og hvis man tager turen ud til den kunstige skibakke på Amager, tegnet af BIG-arkitekten Bjarke Ingels, så er det faktisk muligt at opleve følelsen af ægte skiløb, selvom man befinder sig midt i byen.
Skiløjpen løb inden sin åbning i foråret 2019 ind i en række problemer, og nu – knapt 2,5 år efter åbningsfesten – er der altså igen problemer på Amager Bakke.
Underlaget på løjpen er nemlig så slidt, at »skibelægningen nu er i så dårlig stand, at den snart ikke egner sig til skiløb og kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko,« lyder det fra Amager Bakke Fonden i et notat fra juni, som bliver beskrevet af medierne København Liv og 2770 Tårnby.
Konsekvensen er en renovering af anlægget til 9,5 millioner kroner, som oprindeligt blev tegnet af arkitektfirmaet BIG og kostede over 90 millioner kroner at bygge. Det vil samtidig betyde en mulig nedlukning frem til 2024.
Otto B. Christiansen, der er bestyrelsesmedlem i Fonden Amager Bakke, tager dog ikke situationen så tungt, som den på papiret kan se ud til at være.
»Det er da vildt ærgerligt, men der er jo ingen andre, der har prøvet at lave sådan en skibakke, så vi har været nødt til at prøve os lidt frem. Vi havde ikke forberedt os på, at det her kunne ske, men det er svært at undgå, når man prøver noget af for første gang,« siger Otto B. Christiansen.
Han siger, at underlaget er blevet mere slidt, end man havde regnet med, at det ville være på nuværende tidspunkt, fordi fibrene i underlaget er sammensat anderledes end typiske kunstige skibakker. Det har man været nødt til at gøre, fordi bakken ligger oven på et forbrændingsanlæg.
Otto B. Christiansen sammenligner selv byggeriet med Operaen i Sydney, og han synes, det er »fantastisk«, at man i Danmark kan have en skibakke oven på et forbrændingsanlæg. Derfor ærgrer han sig selvfølgelig også den nuværende situation, men han ser lyst på fremtiden.
»Øv, men det er ikke noget, der skal slå os ned. Vi skal nok få det til at virke,« siger han.
Worst case scenario
Det fremgår af København Liv, at den årelange nedlukning af anlægget ikke skyldes den eventuelle renovering af skiunderlaget, men derimod at der lige nu er en verserende sag mellem Fonden Amager Bakke, totalrådgiveren og Tryg, som fonden har tegnet rådgiveransvarsforsikring hos.
Parterne er ifølge mediet ikke enige om årsag og ansvarsplacering i forhold til slitagen, og fonden beskriver i notatet, at Tryg har afvist deres anmeldelse af skaden, mens det også fremgår, at man forventer, at det vil ende i en voldgiftssag mellem parterne.
Ifølge Otto B. Christiansen er en årelang nedlukning – voldgiftssag eller ej – dog »worst case scenario«, og fonden er lige nu ved at rejse penge til at renoveringen kan finde sted.
»Det skal aftales med driftsherren, men vi regner med, at vi løbende kommer til at skifte måtterne, når bakken holder lukket, så vi ikke forstyrrer dem, der bruger den. Det er jo ikke rocket science, men der er bare ikke nogen, der har prøvet at vedligeholde en bane som denne,« siger han.
Tilladelse manglede
Som nævnt er det altså ikke første gang, at Amager Bakke løber ind i problemer. Bakken, der ligger ovenpå Amager Ressourcecenters forbrændingsanlæg, havde nemlig endnu ikke fået tilladelse fra Arbejdstilsynet til, at man måtte færdes på bakken, da man i foråret 2019 skulle til at slå dørene op.
Byggeriget begyndte i marts 2013, og den endelige finansiering kom på plads i september 2015, men Amager Ressourcecenter sendte først en dispensationsansøgning til Arbejdstilsynet i slutningen af juli måned 2018 – og så manglede godkendelsen altså, da anlægget skulle til at åbne.
Årsagen var, at der var en risiko – omend den var meget lille – for, at skiløbere kunne blive kogt ihjel, som fagbladet Ingeniøren kunne afsløre i foråret 2019.
I aktindsigten, som fagbladet kom i besiddelse af, fremgik flere forskellige scenarier for, hvordan en kritisk fejl på kedlen kunne komme til at påvirke skiløberne på bakken.
Både kedeleksplosioner og ukontrollerede dampudslip er ekstremt farlige, men – som det også understreges i Ingeniøren – ekstremt usandsynlige. Risikovurderingen var alligevel striks, og det skyldtes, at konsekvensen af et alvorligt uheld med kedlen ville medføre »et antal samtidige akutte dødsfald«.
De forskellige katastrofescenarier involverede forskellige fejl, men fælles for størstedelen var ifølge Ingeniøren, at alle i risikozonen omgående ville dø ved en eventuel ulykke. Spørgsmålet var så, om man ville blive kogt af damp, eller om man ville dø, fordi anlægget kollapsede samtidigt med, at man blev kogt af damp, som Ingeniøren blandt andet skrev.
Anlægget fik dog lov til at åbne, og der har i løbet af de efterfølgende sæsoner været mange skiløbere gennem anlægget – eller i hvert fald nok til, at anlægget nu er ved at være slidt ned.
