Syret svensk paranoia: Angst æder sjæle op i gråmeleret fremtidsmareridt

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Karin Boyes fremsynede dystopi »Kallocain« foregreb allerede i 1940 på flere punkter det foruroligende overvågningssamfund, som George Orwell først senere beskrev i klassikeren »1984«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er ikke mange sider inde i denne roman, før mine tanker ledes hen på den dystopiske sci-fi-kanon i form af Aldous Huxleys »Fagre nye verden« (1932) og George Orwells »1984« (1949). Begge er mesterlige mareridt om fremtiden.

Den nordiske pendant til genren skrev svenske Karin Boye (1900-1941). »Kallocain« udkom i 1940 og er nu, 81 år efter, blevet nyoversat til og udgivet på dansk.

I en ikke nærmere specificeret fremtid introduceres vi for fortællingens protagonist, Leo Kall, en dygtig og på overfladen loyal videnskabsmand. Kall står på tærsklen til et gennembrud i sin forskning: En væske. Et revolutionerende sandhedsserum, som kan injiceres i Verdensstatens fjender. En eliksir, der skal afsløre spioner og medborgere med statsfjendtlige drømme og tanker.

Karin Boye modellerer med få sproglige virkemidler sit fremtidsunivers, så det indledningsvist står klart, hvilket gråmeleret fællesskab vor hovedperson lever og ånder i. Verdensstaten er det ultimative overvågningssamfund. Det totalitære styres triumf. Her beror den menneskelige eksistens udelukkende på ens nytteskabende, samfundsmæssige funktion.

Kall bor i Kemiby 4, mens andre eksempelvis bor i Skoby eller Tekstilby, altså afhængigt af deres funktion. Sammen med hustruen Linda er han installeret i en toværelseslejlighed under jorden, hvor rummene har et 'politiøje' (kamera) og 'politiøre' (mikrofon).

Familien har tre børn, men den ældste søn, Ossu, er allerede blevet deporteret til en opdragelsesanstalt for at blive en adlydende 'medsoldat'.

Den dystopiske fremtidsroman »Kallocain« af den svenske forfatter Karin Boye udkom i Sverige i 1940. Året efter begik forfatterinden selvmord. I sidste måned udkom den ved Forlaget Palomar, der udgiver udenlandsk skønlitteratur i danske oversættelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palomar.

Vi forstår, at Verdensstaten holder hjulene – sine borgere – i gang på højtryk, så de ikke får en pause til at tænke én eneste selvstændig tanke. Folk er i civile job om dagen og i militærtjeneste om aftenen. Familiehygge er … ja … en by i Rusland.

Som romanen skrider frem, kiler Karine Boye stille og roligt et trekantdrama ind, mens vi sirligt følger kemikeren Kall og kontrolchefen Rissen og deres mange test af eliksiren på særligt udvalgte fra 'Den frivillige Offertjeneste' (!). Uden at røbe for meget kan man med ro i pennen konkludere, at jalousi og dyb paranoia næppe er opskriften på den perfekte kærlighedscocktail.

Skønt romanen udstiller en allestedsnærværende angst og eksistentiel uro, er den langt fra en traurig, depressiv beretning. Den er skrevet med en imponerende, dynamisk vekselvirkning mellem ydre og indre handlinger.

Den dystre fremtidsudsigt folder sig nemlig mestendels ud gennem Leo Kalls voksende jalousi, der driver fortællingen ud i mange begavede refleksioner omkring Staten og om at være 'den gode borger', uden at det på noget tidspunkt føles som at læse en støvet afhandling om statsteorier.

Når »Kallocain« er bedst, læses den som en spændingsroman krydret med en intelligent indsigt i den menneskelige psyke. Kun i et par enkelte scener træder Boye en smule ved siden af og formår ikke at gøre det utroværdige troværdigt. Det er desværre noget, der kaster grus på læsebrillen, når resten af fortællemaskinen ellers snurrer så underholdende og lydefrit.

Romanen er pligtlæsning for alle politikere og andre ansatte i centraladministrationen, der i dag advokerer for flere overvågningskameraer i det offentlige rum og har det nogenlunde okay med, at nogle nok lytter med på vores telefoner. Sunde samfund og fællesskaber er tillidsbaserede. Overvågning gør os mistroiske og skøre i bolden – som »Kallocain« så elegant demonstrerer.

Kallocain. Roman fra det 21. århundrede.

Forfatter: Karin Boye. Oversættere: Juliane Wammen og Birgitte Steffen Nielsen. Sider: 256. Pris: 249,95 kroner Forlag: Forlaget Palomar.