Fra pandemier til elektriske får og kontinenter uden mennesker: Kend din klassiker – nu om dommedage

Vi dør nok lige om lidt. Forfatterne kan bare ikke blive enige om af hvad. Læs listen over 20 klassikere inden for apokalyptisk litteratur og gys!

John Martin var britisk maler med stor interesse for det apokalyptiske – som her i »The Fall of Babylon« fra 1831. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wellcome Collection
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Byen er lagt i ruiner. Landet er spist af halvrådne kadavere. Kloden er ødelagt af de andre og ikke længere et rart sted.

Skribenter har altid set fremtiden som godt stof: Vi ser forandringer omkring os hver eneste dag og tror det værste. Vi frygter vandskade det ene øjeblik og virus det næste og tvivler hver gang på vores overlevelse.

Fremtiden kan for eksempel byde på menneskehedens udryddelse. Resultatet rent litterært bliver meget ofte en »Palle alene i verden« med de sidste overlevende som øjenvidner og fortællere.

Fremtiden kan også vise sig som en verden med alt for mange individer og alles kamp mod alle. Dét scenarie dækker sandsynligvis over en frygt for globalisering og har siden 1950erne kastet bøger om »zombier« af sig.

Og fremtiden kan endelig handle om en klode nogenlunde som nu – bare med dramatisk anderledes levevilkår og mangel på alt undtagen overvågning. Bøger i den genre minder meget ofte om regulær samfundskritik med fokus på teknologien som den sikre vej til arbejdsløshed og derefter til fascisme og krig.

Vi ser under alle omstændigheder i morgen som fuld af gys og gru. Ikke engang Jules Verne kunne fantasere om fjernsyn og flyvemaskiner uden skyer i horisonten. Så fremtiden hos forfatterne har næsten uden undtagelse været det samme som enden på alting og altid forfærdende nær.

Men dommedag ejer også en lystfyldt side og dermed noget lidt forbudt: Vi drømmer om os selv som katastrofernes overlevere og måske endda om at begynde på en frisk. Vi ser os selv sætte vores tæer i stenaldermandens sandaler og genopdage alt det grundlæggende sammen med familien og generation to.

Apokalypsens succes har siden tidernes morgen bygget på menneskets behov for det sublime og til syvende og sidst altså på både frygt og fryd.

1. Jean-Baptiste Cousin de Grainville: »Le Dernier Homme« (1805)

Verdens første værk om overlevende i en fjern fremtid: Omegarus flyver til Brasilien i et luftskib efter den sidste kvinde med frugtbart skød. Han opdager så det lidet hensigtsmæssige ved menneskenes yderligere formering og går fra hende igen.

2. Mary Shelley: »The Last Man« (1826)

Inspireret af Grainvilles bog og af tidens voksende ligegyldighed over for Den Franske Revolutions idealer: Lionel Verney flygter fra den store pest i Storbritannien år 2073 og henslæber sin sidste tid som vandrer på kontinenter uden mennesker.

3. Edgar Allan Poe: »The Conversation of Eiros and Charmion« (1839)

Skrevet efter møderne med Halleys komet i 1835 og bibelfantasten William Millers varsel om verdens undergang: En snigende komet har fjernet al kvælstof fra atmosfæren og antænder derefter Jorden med det alt for store indhold af ilt.

4. Jules Verne: »Paris i det 20. århundrede« (1863)

Bogen blev dømt alt for dyster af forlaget og først udgivet i 1994: En ung skønånd med eksamen i litteraturhistorie går på jagt efter arbejde og finder folk besat af biler, computere og stormagasiner – længe før noget af det var opfundet.

5. Richard Jefferies: »After London« (1885)

Forfatteren elsker det idylliske landliv og hader den nymodens industrialisering. Hans roman begynder med ordene »Der blev grønt overalt efter Londons fald« og fortæller om de sidste menneskers liv i naturen efter en global katastrofe.

6. H.G. Wells: »Tidsmaskinen« (1895)

Den første klassiker med en regulær tidsmaskine: En victoriansk opfinder oplever fremtidens mennesker delt i herskere og arbejdere. Han ser til sidst kloden opslugt af Solen med skaldyr og sommerfugle som verdens sidste væsner.

7. H.G. Wells: »Klodernes kamp« (1898)

Flittigt filmatiseret og omsat til livagtigt hørespil af Orson Welles i 1938: Trebenede marsmænd høster Jorden for vand og råstoffer og ødelægger byerne. De fremmede har til gengæld ikke forudset eksistensen af virusser og bukker derfor selv under.

Aldous Huxley og frue på besøg hos Karen Blixen i det nordsjællandske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Gleie/Ritzau Scanpix.

8. Aldous Huxley: »Fagre nye verden« (1932)

Klassikeren om en klode med fart på mekanikken: Menneskene i »år 141 efter Henry Ford« manipuleres genetisk til et liv som enten ledere eller slaver. Lavtstående borgere skal dyrke sex uden lidenskab og dølge alle følelser med medikamentet soma.

9. Karin Boye: »Kallocain« (1940)

Den svenske forfatter skrev om overvågningens overdrev og tog livet af sig året efter: Leo Kall fra Kemiby nr. 4 har udviklet et sandhedsserum til brug under afhøringer og set uskyldige medborgere blive straffet alene for deres tanker og søde drømme.

George Orwell blev verdenskendt med »1984« og skrev flere andre titler om især kommunismens fare. Fold sammen
Læs mere
Foto: Historisk/Ritzau Scanpix.

10. George Orwell: »1984« (1949)

Engang den vildeste dystopi. I dag en satire tæt på virkeligheden: Winston Smith tager kampen op mod en diktaturstat med pinsler, propaganda og pludselige navneskift – lidt som hvis vi andre havde kaldt en simpel spareøvelse for »Moderniseringsstyrelsen«.

11. Arno Schmidt: »Schwarze Spiegel« (1951)

Sjældent læst uden for Tyskland og derfor kenderens hemmelige våben: En navnløs overlever fra Tredje Verdenskrig cykler op gennem det vestlige Europa lige omkring år 1960 og møder som eneste individ Lisa Weber med gådefuld baggrund i øst.

Michael Shannon som kaptajn John Beatty i HBOs filmatisering af »Fahrenheit 451« fra forrige år. Fold sammen
Læs mere
Foto: HBO Nordic/Ritzau Scanpix.

12. Ray Bradbury: »Fahrenheit 451« (1953)

En milepæl inden for dystopier. Genren har været smal kunst og bliver nu populærlitteratur på linje med krimier: Politistaten i 1999 kræver alle bøger brændt og afhjælper folks truende kedsomhed med stoffer og skærme alle vegne.

13. Arthur C. Clarke: »Ud af barndommen« (1953)

En klassiker fra de første år med rumfart: Invaderede aliens med en intelligens på 100 gange menneskets lover evig velstand. Folk må bare også se deres børn få mærkelige og overnaturlige egenskaber og stopper derfor al yderligere formering.

14. Richard Matheson: »I Am Legend« (1954)

Bogen handler om »vampyrer« og bliver alligevel afsæt for den moderne zombie: En pandemi med myg som bærere har forvandlet alle mennesker til blodtørstige bæster – altså lige på nær Robert Neville og muligvis en stærkt velkommen kvinde.

15. Philip K. Dick: »Drømmer androider om elektriske får?« (1968)

Især kendt som basis for filmen »Blade Runner« med premiere tre måneder efter forfatterens død: De fleste mennesker er på vej til Mars efter en atomkrig og lokkes med en personlig androide som tjener – men de livagtige robotter har andre planer.

16. Douglas Trumbull og Harlan Thompson: »Verdens sidste have« (1972)

Film og børnebog om en meget halvfjerdseragtig rumkapsel i kredsløb om Saturns ringe. Hovedpersonen med den økologiske bevidsthed sprænger sig selv plus robotterne Rip og Rup til atomer og efterlader Rap som galaksens sidste gartner.

17. Stephen King: »The Stand« (1978)

Gysets mester i en grum historie: USAs forsvar har udviklet en influenza som biovåben og slipper den løs ved en fejl. De få overlevende deler sig i to grupper omkring en ond mand og en god kvinde på 108 år og ender med atomkrig.

Elisabeth Moss spiller hovedrollen som Offred i serieversionen af Margaret Atwoods dystopiske »Tjenerindens fortælling«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Take Five/Hulu/HBO Nordic.

18. Margaret Atwood: »Tjenerindens fortælling« (1985)

Begyndte som feministisk satire og endte foreløbig som dystopisk TV-serie med fantastiske Elisabeth Moss i hovedrollen: Det nordøstlige USA er forvandlet til totalitær stat med frugtbare kvinder som rugemaskiner og dagligdagen strengt reguleret.

19. Robert Kirkman: »The Walking Dead« (2003-19)

Trendsættende tegneserie og senere også romaner og TV-serier med videre: Rick Grimes vågner fra koma til en ny slags virus. De fleste mennesker går rundt som halvrådne og meget sultne zombier – og de få raske mennesker er om muligt farligere.

20. Dmitrij Gluchovskij: »Metro 2033« (2005)

Samfundskritik fra en stadig ung forfatter på feltet: Overlevere fra den store atomkrig anno 2013 bor dybt nede i Moskvas metro. Artiom påtager sig rollen som gesandt og ser de forskellige stationer styret af nazister, kommunister og religiøse fanatikere.